Man ser dem måske ikke helt så ofte, men der er faktisk cirka 42.000 marsvin i Kattegat og Bælthavet. Det viser resultaterne fra en storstilet tælling af marsvin og andre hvaler …
Af svana.dk
En ny rapport viser, at bestanden af marsvin i Nordsøen og indre danske farvande har været stabil i de sidste 22 år.
I sommeren 2016 blev bestandene af hvaler i den europæiske del af Atlanterhavet talt for tredje gang i det såkaldte SCANS III projekt.
Tællingen er gennemført fra Gibraltar i syd til Lofoten i nord. Derudover er marsvin i Kattegat og Bælthavet også blevet talt. SCANS er gennemført i et samarbejde mellem 9 lande. DCE, Aarhus Universitet har deltaget i tællingen for Danmark finansieret af Miljøstyrelsen.
I de danske farvande er marsvin den mest talrige art, derudover lever også hvidnæsede delfiner og vågehvaler fast i danske farvande. Den største bestand af marsvin blev optalt nord og øst for Jylland.
Den første SCANS tælling blev gennemført for 22 år siden i 1994 og den anden i 2005. For de tre danske arter kan der ikke måles nogen statistiske ændringer i antallet siden 1994. Det vil sige, at de tre arter ser ud til at have stabile bestande over de sidste 22 år.
Så mange hvaler blev talt i hele regionen
Marsvin: 467.000
Almindelig delfin: 468.000
Stribet delfin: 372.000
Øresvin: 28.000
Hvidnæset delfin: 36.000
Hvidsidet delfin: 16.000
Grindehvaler: 26.000
Kaskelothvaler: 14.000
Næbhvaler: 11.000
Vågehvaler: 15.000
Finhvaler: 18.000
Du kan læse mere om undersøgelserne og resultaterne her: