De jagtetiske regler 2026 virker som e t samlet etisk kompas for moderne jagt i Danmark
De jagtetiske regler 2026
Af Redaktionen på baggrund af De jagtetiske regler 2026
Jagt i Danmark hviler ikke alene på lovgivning. En stor del af jagtens praksis bæres af uskrevne normer, traditioner og etiske hensyn, som gennem generationer har været med til at forme jægernes ansvar over for natur, vildt og omverden. Med De jagtetiske regler 2026 foreligger nu en samlet og revideret udgave, der erstatter alle tidligere versioner.
Reglerne er udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Naturstyrelsen og er vedtaget den 26. januar 2026.
DE JAGTETISKE REGLER GENGIVES NEDERST I DENNE OPDATERING
– LIGE UNDER FOTO AF SKOVSNEPPE
Jagtens rolle i et moderne samfund
I dag er jagt i Danmark rekreativ og ikke længere en nødvendighed for at skaffe føde. Netop derfor er jagtens fortsatte legitimitet afhængig af samfundets accept. Det stiller høje krav til jægernes ansvarlighed, moral og adfærd.
De jagtetiske regler bygger, at god jagtskik på respekt – for vildt, for naturen og for de mennesker, vi deler landskabet med. Reglerne fungerer som et etisk supplement til jagtlovgivningen og giver den enkelte jæger et klart kompas i situationer, hvor loven ikke i sig selv giver svaret.
Regler rettet mod den enkelte jæger
De jagtetiske regler henvender sig direkte til den enkelte jæger og omhandler udelukkende jagtetik – ikke jagtteknik eller lovgivning. De kan læses i deres helhed eller anvendes som opslagsværk i relevante situationer.
Formålet er både at sætte fælles standarder og at inspirere til refleksion over egen jagtudøvelse. Reglerne understøtter en jagtkultur præget af ansvar, omtanke og gensidig respekt.
Jagtens omdømme og ansvar
Et centralt afsnit i reglerne handler om jagtens omdømme. Her slås det fast, at al jagt skal foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning og de jagtetiske regler, og at sikkerheden altid er den enkelte jægers personlige ansvar.
Nedlagt vildt skal primært anvendes til føde , sekundært til pelsværk eller trofæ. Alle vildtarter betragtes som ligeværdige og skal behandles med respekt og omhu.
Jægerne opfordres til at udvise social kontrol, påtale uetisk adfærd og efterlade naturen, som den blev fundet – uden affald og synlige spor efter jagten.
Sikkerhed har højeste prioritet
Sikkerhed fylder markant i de jagtetiske regler. Der lægges vægt på sikker våbenhåndtering, klare skudretninger og sikre baggrunde. Jægerne opfordres til altid at orientere sig om naboposter, anvende tydelig beklædning ved fællesjagter og udvise særlig forsigtighed ved risiko for rikochetter.
Alkohol og aktiv jagtudøvelse understreges som uforenelige størrelser.
Hensynet til vildtbestandene
Reglerne stater, at jeg kun bør udnytte en del af det naturlige bestandsoverskud. Hvis der er tvivl, bør forsigtighedsprincippet anvendes.
Jægerne opfordres til at bidrage aktivt til viden om vildtbestandene gennem indberetninger, jagtjournaler og deltagelse i indsamlinger og undersøgelser. Forstyrrelser ved jagt bør begrænses, og der anbefales at få, men effektive jagter.
Standvildt, trækvildt og klovbærende vildt
De jagtetiske regler skelner mellem standvildt, trækvildt og klovbærende vildt og opstiller særlige hensyn til hver gruppe.
For klovbærende vildt lægges der vægt på kendskab til bestandens størrelse, køns- og alderssammensætning, respekt for rudlens struktur og en selektiv afskydning. Grundprincipper som “kalv før hind”, “ung før gammel” og brug af legitimerede schweisshundeførere ved eftersøgning gentages tydeligt.
Hensynet til det enkelte dyr
Et væsentligt afsnit omhandler dyrevelfærd. Jægeren skal vælge egnet våben og ammunition, vedligeholde sine skydefærdigheder og kende egne begrænsninger. Eksperimenter hører hjemme på skydebanen – aldrig på jagt.
Anskudt vildt skal altid eftersøges og aflives på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde.
Hagljagt og riffeljagt
For hagljagt fastsættes klare anbefalinger for maksimale skudafstande afhængige af vildtart, ligesom forbruget af patroner bør holdes på et etisk forsvarligt niveau.
Ved riffeljagt anbefales det som hovedregel ikke at skyde på afstande over 100 meter og kun at skyde til løbende vildt efter omfattende relevant træning. Skudafgivelse bør ske med hurtigt anlæg og i gunstige vinkler.
Hensynet til andre og til medjægere
De jagtetiske regler understreger vigtigheden af hensyn til andre naturbrugere. Jeg må ikke være til åbenlys ulempe for offentligheden, og information om jeg bør give, hvor det er relevant.
Samtidig opfordres jægere til dialog, samarbejde og respekt for naboer og medjægere. Tvister bør løses med storsind, og social kontrol betragtes som et fælles ansvar.
Parole og parade
Som bilag til reglerne er der udarbejdet anbefalinger til, hvad der som minimum bør indgå i både parole og parade ved fællesjagter. Her lægges der vægt på klar kommunikation, sikkerhed, håndtering af anskydninger og en respektfuld afslutning på jagtdagen.
Et fælles ansvar
De jagtetiske regler 2026 har til formål at styrke og videreudvikle en ansvarlig jagtkultur i Danmark. En kultur, der bygger på etik, bæredygtighed og respekt – og som både gavner naturen, vildtet og samfundet.
De jagtetiske regler
Af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
De jagtetiske regler:
• henvender sig direkte til den enkelte jæger.
• omhandler kun jagtetik – og ikke lovgivning eller jagtteknik.
• kan læses i sin helhed eller relevante afsnit.
Formålet med de jagtetiske regler er at skabe et samlet sæt retningslinjer for, hvordan jeg bør udøves i overensstemmelse med god jagtmoral og de etiske overvejelser, som følger med jagtudøvelse i et moderne samfund. De jagtetiske regler supplerer den gældende jagtlov og skal give jægeren et klart etisk kompas – både i forhold til vildtet og dets funktioner, andre jægere og omverdenen. De skal samtidig inspirere til refleksion over egen jagtudøvelse og understøtte en kultur præget af ansvar og gensidig respekt.
Disse jagtetiske regler dækker ikke alle tænkelige jagtformer og indeholder ingen særskilte bestemmelser for bue- eller falkejagt. Ligeledes omfatter de ikke etik ved opdræt og udsætning af vildt. De etiske regler er således ikke udtømmende, men indeholder inspiration for god opførsel i alle sammenhænge, hvor jagt og vildtforvaltning i en eller anden form udøves.
Bilagt de jagtetiske regler er vedlagt en disposition til parolen og paraden til inspiration ved fællesjagter.
Det er vores håb, at denne nye udgave af de jagtetiske regler med bilag vil tjene som et solidt grundlag for en ansvarlig og velovervejet jagtudøvelse – og dermed bidrage til at bevare og styrke den danske jagttradition.
Vildtforvaltningsrådet, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Naturstyrelsen.
JAGTENS OMDØMME:
• Al jagt skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og disse jagtetiske regler.
• Sikkerheden er altid den enkelte jægers personlige ansvar.
• Nedlagt vildt skal primært anvendes til føde, sekundært til pelsværk, eller som trofæ. Dette gælder også for vildt, som nedlægges efter reglerne i bekendtgørelsen om vildtskader.
• Alle vildtarter er ligeværdige og skal behandles med respekt og omhu.
• Stil krav til egen og andres adfærd. Udvis social kontrol og påtal uetisk adfærd!
• Efterlad naturen, som du fandt den. Tag patronhylstre og andet affald med dig. Jagt må ikke efterlade spor i naturen.
• Planlæg en mulig eftersøgning og tag kontakt til en legitimeret schweiss-hundefører.
• Jeg ikke i perioder eller områder, hvor vildt er trængt, fx under isvintre, i områder med hegn, eller når vandfugle fælder svingfjer etc.
• Jeg ikke i nærheden af faunapassager.
• Tag hensyn til og udvis godt naboskab. Planlæg og afstem gerne jagterne på tværs af skel og revirer.
• Yd dit bidrag til bevarelse af vildtet og forbedring af dets levesteder.
• Hvis du fodrer det jagtbare vildt, så vær sikker på at foderet ædes op og undgå foder, som ikke er givet for vildt.
• Respekter jagtens etikette, jægerens traditionelle omgangsformer og jagtens særlige sprog.
• Hold dig løbende opdateret om nye love og regler på området.
• Husk på løbende uddannelse og træning i jagt og naturforståelse er afgørende for at forblive en ansvarlig jæger.
• Del gerne din viden med andre jægere og bidrag til at skabe en stærk etisk jagtkultur.
SIKKERHEDEN VED JAGT:
• Sikkerheden ved jagt har altid den højeste prioritet.
• Udvis altid sikker omgang med våben og vær tydelig i din adfærd.
• Udøv aldrig jagt på en måde, så andre personer udsættes for fare.
• Observer omgivelserne, når du er på plads/post, så du er velforberedt på, hvor du kan afgive sikre skud.
• Lokaliser enhver naboposter, når du er sat på plads og få gerne kontakt med dem.
• Anviste skudretninger skal altid overholdes.
• Skyd aldrig mod en uoverskuelig baggrund.
• Afgivelse af skud til flyvende vildt på fællesjagt bør som udgangspunkt ske i en vinkel på mindst 45 grader, uden at jagtlederen har givet andre instrukser.
• Ved hagljagt på løbende vildt skal du være særlig opmærksom på, hvor dine hagl rammer bag vildtet og have altid en sikkerhedsvinkel på mindst 40 grader i forhold til andre jægere, hunde, klappere, mv
• Skyd aldrig med riffel uden et sikkert kuglefang og har altid en sikkerhedsvinkel på 40 grader i forhold til andre jægere, hunde, klappere, mv (Og husk, der skal som minimum være jord over dyret).
• Udvis særlig forsigtighed ved risiko for rikochetter.
Vær opmærksom på at frostvejr øger risikoen.
• Anvend orange hattebånd eller anden beklædning med lignende farve, høreværn og sikkerhedsbriller ved fællesjagt.
• Bær altid våbnet u-ladt og knækket (med åben lås og med lodret løb/ pibe) mellem såterne.
• Alkohol og aktiv jagtudøvelse hører ikke sammen.
HENSYNET TIL VILDTBESTANDENE
• Jeg skal tage hensyn til bestandens størrelse således, at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud. Er du i tvivl, så jag efter forsigtighedsprincippet.
• Respekter vildtet i dets egen ret! Tilrettelæg udtaget af vildt bedst muligt, så de blivende bestande forbliver sunde, og kan udleve deres egen naturlige levevis samt bevare deres naturlige integritet.
• Kend dit vildt, og skyd kun, når du ved, hvad du skyder til.
• Data er centralt i forvaltningen af vildtet og bidrager til vurdering af målopfyldelse og revidering af forvaltningsplaner.
Bidrag ved at gøre din indberetning fyldestgørende.
• Bidrag til jagtens opretholdelse ved at medvirke til at fremskaffe den nødvendige bl.a. om vildtbestandene.
• Før gerne personlig jagtjournal og indsend dødfundet vildt til undersøgelse. Bidrag ogå til vingeindsamlinger og giv tilbagemelding på ringmærkede fugle mv.
• Begræns forstyrrelserne ved jagten.
• Gennemfør få og effektive jagter.
• Tænk på, at forstyrrelserne ved jagten kan have betydning for bestandens trivsel.
• Hold altid øje med vildtets sundhed.
STANDVILDTET
• Tag ansvar for vildtets levesteder, bevar dem og forbedr dem.
• Afpas jagthyppigheden og afskydningen efter terrænets bæreevne.
• Der bør som udgangspunkt være en måned imellem hver jagt på samme lokalitet.
• Et velbeliggende areal berettiger ikke til nedlæggelse af mere vildt, end arealet kan oppebære.
• Ved jagt på agerhøns, skyd kun efter fugle i flok på mere end 7.
TRÆKVILDTET
• Afpas jagten efter at det er vildt, der passerer og udviser fælles ansvar.
• Ved hav- og strandjagt er bedste vildtpleje at udvise en skånsom beskydning og tage hensyn til vildtets behov for at raste og fireårige.
• Ved trækjagt bør intervallet mellem jagterne som udgangspunkt være til tre uger.
DET KLOVÆRENDE VILDT
• Kend bestandenes størrelse, køns- og aldersmæssige sammensætning i dit regionale område, og forvalt efter dette.
• Hold tæt kontakt til lodsejere og indfri muligheder og løs udfordringer i fællesskab (f.eks. afskydningsplaner).
• Respekter rudlens struktur og sociale dynamikker.
• Brunstjagt anvendes til selektiv afskydning i respekt for brunstens biologiske funktion.
• Skyd ikke mere end 1 kronhjort eller 1 dåhjort pr. sæson på areal mindre end 25 ha.
• Nedlæg ikke fører-hinden fra rudlen, da det kan forstyrre de naturlige hierarkier og sociale strukturer.
• Skyd altid kalv før hind eller då og lam før rå.
• Planlæg jagten nøje herunder placering af skytter, brug af hunde, mulige eftersøgninger, mv (se ligeledes bilag 1 om anbefalet indhold af parole og parade).
• Begræns brugen af hurtige hunde til drivjagt.
• Sørg så vidt muligt for at der friholdes områder, der kan give vildtet ro, når der afholdes tryk- og drivjagt.
• Vurder dyrets alder og kondition før skudafgivelse.
• Skyd som hovedregel ”ung før gammel” og ”svag før stærk”, uden parolen foreskriver noget andet.
• Brug kun legitimerede schweisshunde-førere ved eftersøgninger (ring hellere én gang for meget end en gang for lidt).
HENSYNET TIL INDIVIDET (DER ER GENSTAND FOR JAGT)
• Vælg egnet våben og ammunition
• Opøv og vedligehold dine skydefærdigheder ved jagtrelevant skydetræning, hvor du afprøver forskellige skudafstande, skudvinkler og skudstillinger. Kun på den måde kender du dine begrænsninger og kan bruge dem.
• Eksperimentér kun på skydebanen – aldrig på jagt!
• Skyd kun efter et nyt stykke vildt, når du er sikker på, at det først er forudset.
• Skyd ikke mere vildt, end at du kan gøre rede for, og vær opmærksom på hvor det falder, og hvordan det er ramt.
• Hjælp altid til med at skudt eller anskudt vildt bliver fundet og samlet op.
• Hjælp til med at eftersøge og nedlægge vildt, der er anskudt af andre jægere.
• Hold øje med det vildt der er skudt på, så længe det lader sig gøre. Marker så vidt muligt anskudssted og det sted, hvorfra skuddet blev afgivet. Informer altid jagtlederen/ schweiss-hundeføreren præcist om detaljerne ved skudafgivelsen.
• Affang eventuelt anskudt vildt på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde f.eks. med fangstskud.
• Stil krav til din egen og andres jagthunde, så de bidrager positivt til jagten.
• Ved havjagt skal du indstille jagten, hvis opsamlingen vanskeliggøres af vejrliget.
HAGLJAGTEN
• Overhold altid de anbefalede maksimale skudafstande fastsat for jagt med hagl våben:
– Råvildt 20 meter.
– Gæs, større dykænder og ræv 25 meter.
– Øvre vildt 30 meter.
• Ved bagskud afkortes afstandene med fem meter.
Råvildt bør ikke skydes i bagskud.
• Husk altid at have kontaktdata til en lokal legitimeret Schweiss-hundefører.
• Andet skud er ofte vanskeligere at afgive end første skud og bør derfor primært anvendes som reserve, hvis første skud er en anskydning.
• Ved hagljagt bør forbruget af patroner ikke overstige tre pr. nedlagt stykke flyvende vildt – og til pr. stykke løbende vildt.
RIFFELJAGTEN
• Skyd som udgangspunkt ikke uden hurtigt anlæg, og skyd ikke på afstand af over 100 m.
• Skyd ikke til løbende vildt, uden du igennem omfattende jagtrelevant træning har opnået rutine heri.
• Skyd efter ”bladet” og altid i gunstige vinkler.
• Vælg så vidt muligt leje sideskud på dyr. Både til dyr der er i ro og i bevægelse.
• I tilfælde af en anskydning kontakt da hurtigst muligt den lokale, legitimerede schweiss-hundefører.
• Ved riffeljagt bør antal afgivne skud ligge tæt på størrelsen af nedlagte stykker vildt.
HESYNET TIL ANDRE NATURBRUGERE
• Udvis accept, imødekommenhed og tolerance over for andre naturbrugere, ligesom du gerne selv vil acceptere og tolereres.
• Opsæt vejledende skilte ved afvikling af jagt, der nedtages umiddelbart efter jagtens afslutning.
• Brug lokale medier til at informere om jagtlige aktiviteter, hvor det er relevant.
• Husk, at ikke alle mennesker er fortrolige med skydevåben.
Vis hensyn og udvis stor forsigtighed, også mht. haglnedfald.
• Afhold ikke jagt, hvor det er til åbenlys ulempe for andre.
• Hold altid forsvarlig afstand til andre brugere – både jægere og andre naturbrugere.
HENSYNET TIL DIN MEDJÆGER OG DE NÆRE OMGIVELSER
• Respekter dine naboer, med-jægere, mv og søg dialogen og samarbejdet.
• Vær særlig opmærksom ved jagt nær skel og boliger.
Vis hensyn og vær imødekommende.
• Forvalt vildt på dit areal, som du gerne ser dine jagt-naboer forvalter deres.
• Gør din nabojæger til din samarbejdspartner. Indgå aftaler om jagthyppighed, eftersøgning og evt. afskydning mv
• Lukrer aldrig på naboens vildtbestande, og afgiv aldrig skud til vildt, der under jagt driver fra naboens terræn ind på dit uden en aftale.
• Udvis social kontrol og påtal altid jagt, der udøves i strid med lovgivningen eller de jagtetiske regler.
• Vis storsind, hvis der er tvivl om, hvem nedlagt vildt tilkommer.
Udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Naturstyrelsen.
FØLGENDE BØR SOM MINIMUM INDGÅ I PAROLEN:
• Hvilke vildtarter må der skydes. Ved riffeljagt med særlig og flere restriktioner kan det være en fordel at udlevere dette skriftligt.
• Hvad der må skydes med – haglstørrelser og haglmateriale, kombinationsvåben, bue osv.
• Skudafstande – specielt til ræv og råvildt med hagl og med kugle specielt til dyr, der er i bevægelse.
• Aftal kommunikation under jagten (App, SMS mm.).
• Hvem der skal have besked om nedlagt vildt.
• Hvem skal have besked om eventuelt anskudt vildt.
• Hvordan enhver anskydning skal håndteres.
• Man må ikke foretage ”private” eftersøgninger uden aftale med jagtlederen.
• Annoncer dagens Schweisshunde-fører eller hvem der er ansvarlig for at tilkalde denne.
• Våbenbehandling – både under og mellem såterne.
• Definer skudvinkler til både løbende og flyvende vildt, kuglefang ved riffeljagt.
• Hvordan hunde skal føres, samt at ikke ordentligt afrettede hunde bør ikke deltage i jagten eller eftersøgninger.
• Anvendelse af sikkerhedsudstyr – hattebånd, skydebriller og evt. høreværn.
• Hensynet til andre naturbrugere.
• Forevisning af jagttegn – ved riffeljagt forevisning af gyldig våbentilladelse. (kun politiet kan kræve at se jagttegn, jagtherren vil dog typisk stille det som betingelse for deltagelse).
FØLGENDE BØR SOM MINIMUM INDGÅ I PARADEN:
• En omhyggelig og respektfuld fremlæggelse af vildtet, hvor alle deltagere står med blottede hoveder for at ære vildtet.
• Uhensigtsmæssig opførsel eller beklagelige situationer, herunder skydesituationer bør påtales på passende vis, hvis det ikke er sket løbende med henblik på at sikre, at det ikke sker i fremtiden.
• Det er god stil at vurdere skudforbruget ved at sammenholde det nedlagte antal vildt på paraden med skudforbruget.
• Der opfordres til at indberette til vildtudbyttestatistikken umidbart efter jagten.
• Brugen af det nedlagte vildt.
• Jagtlederen kan give en kort sammenfatning af jagtdagen.
• Der kan blæses på jagthorn for at ære vildtet.
FØLGENDE BØR SOM MINIMUM INDGÅ I PAROLEN:
• Hvilke vildtarter må der skydes. Ved riffeljagt med særlige og flere restriktioner kan det være en fordel at udlevere dette skriftligt.
• Hvad der må skydes med – haglstørrelser og haglmateriale, kombinationsvåben, bue mm.
• Skudafstande – specielt til ræv og råvildt med hagl og med kugle specielt til dyr, der er i bevægelse.
• Aftal kommunikation under jagten (App, SMS mm.).
• Hvem der skal have besked om nedlagt vildt.
• Hvem skal have besked om eventuelt anskudt vildt.
• Hvordan enhver anskydning skal håndteres.
• Man må ikke foretage ”private” eftersøgninger uden aftale med jagtlederen.
• Annoncer dagens Schweisshunde-fører eller hvem der er ansvarlig for at tilkalde denne.
• Våbenbehandling – både under og mellem såterne.
• Definer skudvinkler til både løbende og flyvende vildt, kuglefang ved riffeljagt.
• Hvordan hunde skal føres, samt at ikke ordentligt afrettede hunde ikke bør deltage i jagten eller eftersøgninger.
• Anvendelse af sikkerhedsudstyr – hattebånd, skydebriller og evt. høreværn.
• Hensynet til andre naturbrugere.
• Forevisning af jagttegn – ved riffeljagt forevisning af gyldig våbentilladelse. (kun politiet kan kræve at se jagttegn, jagtherren vil dog typisk stille det som betingelse for deltagelse).
FØLGENDE BØR SOM MINIMUM INDGÅ I PARADEN:
• En omhyggelig og respektfuld fremlæggelse af vildtet, hvor alle deltagere står med blottede hoveder for at ære vildtet.
• Uhensigtsmæssig opførsel eller beklagelige situationer, herunder skydesituationer bør påtales på passende vis, hvis det ikke er sket løbende med henblik på at sikre, at det ikke sker i fremtiden.
• Det er god stil at vurdere skudforbruget ved at sammenholde det nedlagte antal vildt på paraden med skudforbruget.
• Der opfordres til at indberette til vildtudbyttestatistikken umiddelbart efter jagten.
• Brugen af det nedlagte vildt.
• Jagtlederen kan give en kort sammenfatning af jagtdagen.
• Der kan blæses på jagthorn for at ære vildtet.




