Sumpbæveren har endnu ikke etableret sig med en egentlig bestand i Danmark, hvilket kunne tyde på, at det er undslupne dyr, der ses i naturen
Sumpbæveren – invasiv men endnu ikke udbredt i Danmark
Af Redaktionen
Sumpbæveren stammer oprindeligt fra Sydamerika, men blev bl.a. importeret til Europa for pelsavl.
Den har endnu ikke etableret sig med en fast bestand i Danmark, hvilket formentlig skyldes de danske vintre, som er for kolde for arten. Men stiger temperaturen, så kan det ikke udelukkes, at den senere kan etablere sig.
Sumpbæverens fødevalg
Sumpbæveren er planteæder, og spiser særligt planter fra vådområder, men også afgrøder. Sumpbævere foretrækker områder med en rig vegetation af næringsrige planter.
Der er dog også set eksempler på, at sumpbævere lejlighedsvis spiser ferskvandsmuslinger.
Sumpbæveren er kommet til Danmark
Sumpbæverens levevis
Sumpbævere holder til ved vand, dvs. vandløb, søer, åer og damme. Selvom de oftest findes ved ferskvand, er der fundet populationer ved både brak- og saltvand.
Sumpbævere lever oftest i par, men tilstedeværelsen af mange individer i de mest favorable områder kan give indtryk af en koloni. Den graver komplekse gangsystemer i bredder og diger, men anvender også huler gravet af f.eks. bisamrotter, eller anlægger overfladiske reder i vegetationen eller på lavt vand.
Den største skade sumpbævren forvolde, er når den graver i diger.
De eksemplarer, der indtil videre er konstateret i Danmark, må formodes at være undsluppet fra fangenskab.
Sumpbæveren måler 40-60 cm og vejer mellem 5 og 9 kilo. Halen måler 30-45 cm.
Sumpbæveren kan forveksles med den noget mindre bisamrotte eller den noget større nu herlevende europæiske bæver.
Sumpbævreren betragtes i Danmark som en invasiv art, og må reguleres som skadevoldende vildt hele året.
Her ses sumpbæveren i et videoklip fra Aqua i Silkeborg:
