Mange har bemærket “Den Blå Land Rover” – på landevejen, ved stranden og i diverse reklamer. Her kan du læse historien om tilblivelsen af “frihedens og eventyrets bil”
Af Netnatur
Siden introduktionen i 1948 har Land Rover været en del af naturen og jagten. Den har fungeret som landmandens minitraktor, som jægerens ven og beskyttelse, som opdagelsesrejsendes redskab og hotel, og som turistens transportmiddel.
Om det var på Afrikas sletter, Balmoral slotts hede, Madagaskars jungle veje, landevejen i Spanien, bygaden Kings Road i London eller motorvejen i Tyskland; en Land Rover passer altid ind, og får altid arbejdet gjort.
Selveste prins Philip af Englands kiste blev båret af en specialbygget Land Rover, som han selv var med til at designe, da hans ønske netop var det, at blive kørt i sin sidste kortege i en Land Rover. Det er en bil, der er for alle, uanset om du er prins, eller landmand, kvinde eller mand.
Land Rover betyder meget for mange mennesker, og noget meget forskelligt for hver enkelt. Men de fleste Land Rover-ejere og Land Rover-drømmere har én ting til fælles. De ser Land Roveren som deres frihed.
Frihed til at kunne køre, hvor andre biler ikke så let kan, frihed til selv at kunne reparere meget af din bil, frihed til at skabe og modificere en Land Rover i dit eget bilde. Og det er præcis, hvad du kan se i denne blå Land Rover Ninety fra 1985. Den har både en historie, og den er også en drøm, en drøm om Danmark. men lad os først få et lidt bredere overblik over, hvordan denne bil blev til, hvad den er.
Danmark er et særligt land. På en måde er det en lang strand, bortset fra nogle få kilometer, der grænser op til Tyskland. Uanset hvor du er i Danmark, er du aldrig mere end en times kørsel fra en strand. Det er fedt, nej, det er megafedt. Og hvert år kommer turister fra hele Skandinavien og Europa til de danske strande.
Ikke alene er strandene kun smukke. Ikke alene er de nogle steder vilde og nærmest skræmmende. Ikke alene er de uendelige.
De har også en mulighed, som du ikke finder på så mange andre strande her i Nordeuropa. Du kan tage din bil, din motorcykel, din knallert, din autocamper… og køre dem der. Ikke på alle strandene, men på nogle af dem.
Det er en ubeskrivelig følelse, af at være tæt på naturen, samt føle sig fri, mens man ruller afsted med det vilde hav ved din side. På din anden side ligger de smukke grønhovedede klitter, som ser ud som om de går langsomt mod havet.
Over hovedet ses solen og himmelen, som lyser hele skuespillet op og giver det liv og varme. Og har du en passager med dig, har du også et smilende ansigt at nyde. For det er næsten umuligt at holde et smil tilbage, når man triller fra Løkken strand og sydvest over på en solskinsdag.
Tom Manshaus, der er nordmand, husker godt, da han fem år gammel, første gang var i Danmark engang i 70’erne. De røde pølser, som så ud som slik. Legoland var i sig selv for en fem-årig uvirkeligt og virkede mere som fantasi end virkelighed. Løveparken, som den dag i dag får dit hår til at rejse sig, når du triller igennem, og håber, at Land Roveren får en god dag.
Dengang var det en Volvo 144, mørkeblå, der bragte familien fra Norge rundtom i Jylland. Og minnet, der satte sig fuldstændig fast i femårige Toms sind, var de smukke, lange, hvide sandstrande, uendeligt opslugt af det smukke blå hav, med sine hvide og brusende bølgetoppe.
Ved enden af havet begyndte den blå himmel, der foldede sig ud over hovedet, som et aldrig færdigt lærred, uafbrudt plettet af de omfangsrige og hurtigt bevægende skyer, som slår sig i den ustoppelige vind, som ruller over landet. Ja, Dansk Naturs bedste side er stranden, på en solrig sommerdag. Det kan bekræftes af de tusindvis af danskere og turister, der finder vej dertil på dage, hvor solen giver gas, og gør Danmark til det nordiske syden uden sammenligning.
Spol et par årtier frem i tiden, og den fem-årige dreng var sluppet igennem både 80’erne i USA, 90’erne i London, 00’erne i Oslo og 10’erne på landsbygda i Norge. Han var selv gået fra at være fem til at være halvtreds.
Han havde set strande og natur over hele kloden. Det kunne næsten være teksten til en modificeret Beach Boys-sang, Bahamas, Bermuda, St.Thomas, Hawaii, Hong Kong, Spanien, Portugal, Frankrig …
Du navngiver det, han har set stranden. I hans sind var livet en strand, en fantastisk måde at se livet på. Det var ikke en hvilken som helst strand han så. Ikke var det det typiske tropiske billede med turkisblåt hav, palmer med lange grønne blader og grønne kokosnøtter, solnedgang i paradis stil, farvede drinks, med røde parasoller, der var klistret til drømmen. Det var de danske strande, han kaldte efter. Og med det livet som strand.
Så i 2018 tog Tom det første skridt mod at realisere sin drøm, og flyttede til Aarhus. Den danske strand drøm var nu et skridt tættere på virkeligheden. Han tog endda sin lille 14-fods katamaran og lavede en lille udgave af strand drømmen med strandene ved Marselisborg som legeplads. Men det var bare en start, det vidste han godt nok. Der skulle gå to år mere, før han kunne komme i gang med det, der ville opfylde hans drøm og stranden, bilen, bølgerne, solen, klitterne og den perfekte bil for øjeblikket.
Land Rover Ninety
Hvad angår alle på denne planet, så gjorde pandemien og store ændringer i Toms liv. Verden var mere lukket, og folk havde mere personlig tid. Ved et tilfælde endte en 1985 model Land Rover Ninety i hans besiddelse.
Det var en flot bil, som ved et uheld var landet på taget da den tidligere ejer havde et lite uhell. Den var malet i Land Rover mørkegrøn, med hvidt tag. På mange måder, og for mange Land Rover fans, en rigtig flot farvekombination. Men taget stod ikke til at redde, og karosseriet havde ridser nok til, at bilen nok ville gøre bedst i at blive gennemgået grundigt.
Gennem en ven havde Tom adgang til et værksted i Aalborg, hvor han både kunne få eksperthjælp og også leje plads til at arbejde på den snart nøgne Land Rover.
Den havde haft et godt liv, denne Ninety. Chassiset var galvaniseret. Der var også torpedo væggen, samt de fleste andre udsatte ståldele.
Tom tog bilen ad, ned indtil den stod der nøgen, med kun chassis, drivlinje og torpedo væg tilbage. Herefter blev hele karrosseriet gennemgået, repareret hvor det var nødvendigt. Alle ståldele fik to lag zinkepoxy, og oven i købet autolak i lastbil kvalitet. Alt lavet af aluminium var som nyt, med aluminiums primer og samme højkvalitets lastbil lak som resten af bilen. Mellem aluminium og stål blev det overalt et lag neopren (lavet specielt til at samle en Land Rover), for at forhindre korrosion mellem metaller. Den fik en ny dieseltank, som først blev malet med zinkepoxy, og derefter med autolak.
Motoren og resten af drivlinjen er for nylig blevet overhalet, med ny kobling og skivebremser hele vejen rundt. Tandremmen blev til sidst skiftet, og nye støddæmpere og fjedre blev monteret. En hel masse dele blev bestilt og installeret. Aluminiums Hængsler til dørene, helt ny serie bildøre, nyt gummi overalt mm. Et stort antal timer gik med at få denne nu blå Land Rover samlet, som om den var ny. På mange måder er den bedre end ny, da den med sine galvaniserede detaljer, omhu under konstruktionen og sans for detaljer, står stærkere og bedre, end den nogensinde har gjort.
Fave valgt med følelse
Inspirationen og motivationen til at bygge denne Land Rover kom direkte fra drømmen om at køre på tværs af de endeløse danske strande. Det eneste sted, der med sin buldrende natur, anført af de hypnotiske bølger og den brusende vind, let formår at overdøve summen af Den Blå LR’s 200 TDI Diesel (en lyd, der i sin nøgenhed bringer et smil frem hos de fleste motorentusiaster ).
Farven er valgt med omhu og en masse følelser.
Den har en egenskab, der giver den forskellige toner i forskelligt lys. Ligesom havet og himlen. Suppleret med bilens naturlige dele af skinnende aluminium, og velplacerede detaljer i Teak, har den et unikt præg, som har vist sig at kunne lide af alle køn og alle aldre.
Det er en bil, der ikke er prangende, men alligevel formår at manifestere sin herkomst og sine indbyggede muligheder som et værktøj. Men for Tom er det præcis, hvad det skal være, en glædesspreder og smile stifter.
Det føltes så naturligt på en sommeraften, hvor solen holdt os i sin varme, at tage den blå landrover på en lille tur til Skagen. Der brugte vi lidt tid på at forevige det blandt klassiske strandhuse, til de grønne lommer på vej til stranden. Og dermed så vi, at Tom havde opnået sin drøm, da ingen bil ser mere naturlig ud i disse omgivelser end den Blå Land Rover.
Friheden og eventyrets bil
Den Blå Land Rover har nu været involveret i mange eventyr. Den fungerede som bryllupsbil, da Tom giftede sig med Chanita i Grebbestad Sverige. Denne gang blev stranden erstattet af de nøgne klipper i den svenske skærgård. Men det var ligesom her, som om den bare hørte til. Den har hentet to andre Land Rovere, den ene fra Fredrikstad i Norge, og den har været en tur på Mors og hentet en stor bådtrailer. Alt i alt er det en bil, der siger frihed og eventyr bare ved at se på den. Det er, som om du tager stranden, klitterne, himlen og smilene med dig hjem. Og hver gang øjnene falder på det, kommer smilet, minderne og billederne af de endeløse strande.
Nu vil Tom starte et nyt projekt, en Range Rover baseret Dakar 4×4. Dermed er Blue Land Rover nu til salg. Er der noget for dig, kan du se annoncen i vores annoncesider, eller sende Tom en e-mail på Tom Manshaus tmanshaus@gmail.com