Opsigtsvækkende sag førte til dom – bl.a. for opbevaring af tænder fra dansk ulv
Dømt for at opbevare tænder fra dansk ulv
Af Redaktionen
En 37-årig mand uden jagttegn ignorerede tilsyneladende lovens rammer, da politiet under en ransagning fandt flere ulovlige genstande i hans hjem – herunder fire hjørnetænder fra en ulv, jagtvåben og et mindre parti amfetamin.
De fire hjørnetænder er analyseret af Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Begge konkluderede, at tænderne stammede fra en hanulv fra den centraleuropæiske bestand, som også danske ulve tilhører.
Det oplyser Ekstra Bladet, der henviser til RADIO IIII i podcasten “Hvor ulven ligger begravet.”
Fundene blev gjort allerede i 2021, men sagen kom først for retten i 2023, hvor manden blev idømt seks måneders fængsel.
LÆS mere på netnatur.dk/ULV

Manden forklarede, at han havde fundet tænderne i et kranium i Klosterheden Plantage og troede, de tilhørte en stor hunulv. Han hævdede, at de skulle bruges til en halskæde.
Den 37-årige har tidligere flere domme for narkotika og ulovlig våbenbesiddelse. Han mistede sit jagttegn i 2019 efter en tidligere dom. Manden valgte ikke at anke dommen han modtog i 2023.
Hvorvidt den 37 årige mands oplysninger om den måske dræbte – eller selvdøde ulv fra Klosterheden Plantage indgår i forskernes officielle oversigt over manglende ulve, er denne redaktion ubekendt. Men ulve der forsvinder på mystisk vi har været en væsentlig del af ulvedebatten, da forskerne antyder at forsvinder på ulovlig vis …








