Billeder og videoer af flygtende dyr fra stor nationalpark skaber dommedagsprofetier
Dommedagsbilleder af flygtende dyr spreder sig
Af Redaktionen
Rygte om vulkans superudbrud spreder sig på de sociale medier … baggrunden er billeder og videoer at flygtende dyr …
– I de seneste dage er der på sociale medier cirkuleret videoer, der angiveligt viser bison, elge og grizzlybjørne flygte i hobetal fra Yellowstone National Park
Det skriver DR.dk, der konkluderer at illustrationerne er så overbevisende at få mange tror, at supervulkanen i Yellowstone er på nippet til at gå i udbrud.
I følge videnskaben vil den store supervulkan gå i udbrud før eller siden. Og når det sker vil det få uoverskuelige konsekvenser. Ikke bare for USA, men for hele kloden. (læs mere under foto i denne artikel)
Men de flygtende dyr er dog næppe udtryk for at det er ved at ske nu.
LÆS mere på netnatur.dk/FAUNA
– Videoerne, som i flere tilfælde er skabt eller redigeret med kunstig intelligens, er imidlertid blevet tilbagevist af både National Park Service og forskere .
Ifølge US Geological Survey og Yellowstone Volcano Observatory er der ingen målbare tegn på øget seismisk aktivitet, gasudslip eller jordbevægelse, som kunne varsle et kommende superudbrud.
Eksperter advarer om, at desinformation som denne underminerer offentlighedens tillid til natur- og videnskabsformidling og opfordrer til altid at tjekke officielle kilder, før man viderebringer dramatiske påstande. Yellowstones status forbliver “normal”, og parken overvåges døgnet rundt.
… er en af verdens mest overvågede vulkaner og regnes for en såkaldt supervulkan på grund af sin evne til at forårsage udbrud med globale konsekvenser. De tre seneste superudbrud fandt sted for henholdsvis 2,1 millioner, 1,3 millioner og 640.000 år siden. Det har fået nogle til at spekulere i, om et nyt udbrud er “overmodent”.
Men ifølge geologer og forskere fra U.S. Geological Survey (USGS) er der intet, der tyder på et nært forestående udbrud. Aktiviteten i området er stabil, og bevægelser i jorden og ændringer i varmeudslip vurderes at være normale for et så aktivt geotermisk system.
Videnskabelige modeller og data peger på, at chancen for et udbrud i vores levetid er ekstremt lille. Forskerne mener også, at hvis der skulle ske noget, vil der sandsynligvis være tydelige varsler i måneder eller år forinden, såsom øgede jordskælv, hævning af jordoverfladen og ændringer i geotermisk aktivitet.










