Dummyshoppen startede som mindre hobbyvirksomhed, men er i dag en fuldtidsforretning med et bredt udvalg af dummy’er og meget andet udstyr til træning af jagthunde
Af Netnatur. Foto: Dummyshoppen. Annonce
Et godt og sigende navn kan for en onlineshop kan være en meget stor fordel, når det drejer sig om at blive husket af brugerne og ikke mindst fundet på diverse internet-søgninger. Og Dummyshoppen er et godt navn, der indrammer virksomhedens profil lige efter internethandlens abc.
Dummyshoppen er nemlig en shop, som i udpræget grad henvender sig til jægere og andre, der træner apporterende hunde og som derfor har brug for dummyer og andre former for træningsudstyr ..
Bag forretningen med det specialiserede udvalg står Pernille Lillevang, som var med til at få ideen om butikken for den tidligere ejer.
I marts 2018 overtog hun forretningen, som på det tidspunkt var præget af hobbyvirksomhed, hvor man som indehaver med lidt god vilje kunne klare sideløbene med et deltidsjob.
Men sådan er det ikke længere.
– Meget er sket i de år, jeg har været med til at drive shoppen, fortæller Pernille, der overtog butikken med forventning om, at den kunne drives videre med samme indsats som “hidtil”.
Men Pernilles intentioner med overtagelsen holdt ikke og hun blev ret hurtigt positivt overrasket.
– Shoppen er bare vokset og vokset og i dag er der mere end 500 varenumre, alene i Dummy’er, siger hun til Netnatur.dk, mens hun pakker dages bestilte varer.
Hun forklarer, at efterspørgslen efter specielfremstillet hundeudstyr nærmest er eksploderet.
Nogle gange spørger hun sig selv: Hvad gjorde man egentlig før, man fik de mange muligheder, som man som man har i dag?
En del af den stigende efterspørgsel forklarer hun med, at der er kommet langt flere kvinder i jagthundemiljøet og de vil ikke nøjes en grøn og orange dummy.
– I det meget store udvalg af forskellige former for dummyer finder man også en mere avanceret dummyskyder, som Pernilles mand Tommy Langelund Jakobsen har udviklet.
Air Launcher kaldes den fjernbetjente og luftdrevne dummyskyder, der kan sælges fra shoppen uden særlig tilladelse, da den drives på luft og uden brug af ammunition. Det betyder også, at kunderne kan købe den uden våbentilladelse.
– Man kan godt sige at vores Air Launchers har sat Dummyshoppen på verdenskorter indenfor hundeverdenen og i dag eksporteres de tre forskellige modeller til flere forskellige lande.
Tæller ikke arbejdstimer
Pernille arbejder i dag fuld tid på Webbutikken og som mange andre selvstændige tæller hun ikke arbejdstimerne. Hun arbejder “hele tiden” og hun fortæller, at kun når hun tvinger sig selv væk fra matriklen, kan hun slappe af og tænke på noget andet
Ud over at være frontfigur for Dummyshoppen er hun også et kendt ansigt inden for hundeopdræt under navnet Brown Hunt, der opdrætter labradors til jagt.
Men modsat shoppen, er hun opsat på at opdrættet forbliver hobbybaseret med et eller maks. to kuld hvalpe årligt.
– Jeg elsker at arbejde med mine jagthunde, men det er vigtig for mig, at det forbliver på et hobbypræget niveau siger hun, der kom ind i jagtmiljøet lidt fra sidelinjen, da hun oprindeligt arbejde med schæfere og brugshunde.
Dummyshoppen.dk er en Webshop, der som navnet antyder, har specialiseret sig i udstyr til jagthunde – herunder i særdeleshed udstyr til spaniels og retrievere, men også specialudstyr til stående hunde og hunde der anvendes til spor og schweiss.
I 1987 anskaffe hun sig dog en labrador og da hun første gang overværede en jagthundeprøve, var hun solgt.
– Det var en fantastisk oplevelse for mig at se hundene arbejde med deres naturlige og medfødte anlæg i deres rette og naturlige omgivelser. Det gjorde et stort indtryk på mig og jeg var det med samme bidt af sporten og jagten.
Efterfølgende blev det til en lang række mark- og apporteringsprøver og herunder en stribe meget høje præmieringer indenfor apportering og sporarbejde.
Jagter deltager hun også i – men mest som apportør sammen med sin mand.
– Jeg har dog jagttegn. Men det bunder i, at reglerne for at gå schweissprøver blev ændret for nogle år siden. Man ønskede at reducere antallet af hundeførere med røde gummistøvler, så kun personer med jagttegn kunne deltage på schweiss-prøverne, fortæller hun, som føler det vigtigt at indskyde en bemærkning om schweiss og sporarbejde.
– Fordi en hund er god til at gå spor, er den ikke nødvendigvis en god schweisshund, siger hun. Pernille har nemlig erfaret, at der af og til bliver sat lighedstegn mellem de to ting, og det er en fejl, siger hun.
I dag er det dog især markprøver med apportering af fuglevildt, der trækker i Pernille, men Dummyshoppen er stadig i vækst og tiden er ikke helt som den plejer at være, lyder det afslutningsvis fra indehaveren af Dummyshoppen.dk