Dværgternen kan kendes på sin hurtige flugt og den sorte plet på det gule næb. Den er kun halvt så stor, som sin artsfælle havternen
Dværgternen – verdens mindste terne
Af Redaktionen på baggrund af Miljøstyrelsens informationer
Verdens mindste terne har et vingefang på mellem 48 og 55 centimeter, og vejer blot mellem 50 og 65 gram. Ud over sin størrelse kan den også let kendes på den hvide plet, som den har i panden.
I dag er bestanden under 500 par, hvoraf cirka halvdelen yngler ved Vadehavet. Dværgternerne overvintrer langs Vestafrikas kyster, men ankommer til Danmark i april-maj, og forlader landet igen i september måned.
Dværgternens levevis
Dværgterner yngler i kolonier på sandede eller grusede strande uden vegetation, men indimellem træffes arten også ved søbredder længere inde på fastlandet.
Fuglene lever af småfisk og andre smådyr, som de fanger ved dykning på lavt vand.
Det er vigtigt, at der er ro omkring kolonien. Antallet af ynglelokaliteter er gået tilbage i de seneste 20 år, hvilket sandsynligvis skyldes at fuglene, på grund af rekreative interesser, er blevet forstyrrede i yngleperioden.