København Zoos eneste dykkerantilope blev i oktober 2016 bidt ihjel. Gerningsmanden er nu identificeret …
Mange jægere og fotogæster, der har oplevet det afrikanske kontinent, har stiftet bekendtskab med dykkerantilopen, der ofte byder på spændende og udfordrende skud al den stund, at de ofte opholder sig i tæt krat, hvor det kan være vanskeligt af få den fri af vegetationen, som den har det med ” at dykke ned i”, når den føler sig presset.
Gæsterne i Københavns zoo har siden oktober 2015 ligeledes haft mulighed for at se en variant af dykkerantiopen, der findes i 19 underarter spredt ud over det meste af Afrika.
I oktober måned 2016 var det dog slut med dykkerantilopen i Københavns zoo. Havens eneste eksemplar blev fundet død. Det skriver Videnskab.dk
Læs mere: Videnskab.dk
Den lille antilope, der vejede omkring 10-12 kilo, var efter alt at dømme blevet bidt ihjel i sit bur og gerningsmanden havde fortæret en del af bagpartiet.
Men hvem stod bag det mystiske drab?
Det spørgsmål stod uafklaret indtil en spytanalyse afslørede DNA fra en ræv.
Dermed kunne det slås fast, at havens eneste eksemplar af den afrikanske dykkeantilope blev dræbt og delvist fortæret af en storbyræv fra København.
Københavns zoo oplyser, at nye dykkerantiloper er på vej og at man glæder sig over at ræven trods alt ikke var gået løs på det nye fænomen, nemlig den unge okapi, som gik i samme indhegning.
Læs mere:
Den unge okapi blev født den første oktober og der er mange år siden, der er født en okapi i Københavns zoologiske have.
Læs mere:
Aalborg zoo støtter bekæmpelse af krybskytteri
Fakta om dykkerantilopen i København ZooDen lille antilope, der stammer fra Afrikas østkyst, har en tætbygget krop, bliver 70 til 100 centimeter i kropslængde og vejer 10,5 til 12 kilo. Der er ingen forskel på kønnene, men hunnerne bliver sommetider lidt større og tungere end hannerne. Begge køn har kegleformede horn, der peger bagud. Forbenene er lavere end bagbenene, hvilket er typisk for antiloper, der lever i tæt bevoksning, som de skal trænge igennem. Arten lever hovedsagligt af blade, frugter, blomster og nye planteskud. Kilde: København Zoo |






