The Hunting Report argumenterer stærkt imod ønsket, formuleret i en ansøgning til de amerikanske myndigheder. ”Vi har ikke brug for flere oplistninger i stil med den for cheetah”, mener The Hunting Report.
Af Redaktionen
Europæiske og amerikanske jægeres udstilling i offentligheden af sig selv med nedlagte fangenskabsavlede løver – dåseløver – der i Sydafrika produceres i stor stil til jagtbrug, og til samme formål eksporteres til andre afrikanske stater, bl.a. Zimbabwe og Zambia, illustrerer bedre end værdiladede gloser, at bestandene af løver på det sorte kontinent har det alt andet end godt. Overraskende er det derfor heller ikke, at som det indtil videre seneste initiativ i rækken gør syv dyreværnsorganisationer – Fund For Animal Welfare (IFAW), The Humane Society Of The United States (HSUS), Humane Society International, The Born Free Foundation, Born Free USA og Defenders of Wildlife And The Fund For America – nu et helhjertet forsøg på at få opgraderet løven til en truet dyreart i The Endangered Species Act (ESA), rapporterer The Hunting Report.
Det skulle man ellers synes, var al ære og respekt værd, men The Hunting Report mener alligevel, at de der måtte interessere sig for det, bør vide, at det verdensberømte naturfilmproducentpar, Derek og Beverly Joubert får rosende ord med på vejen af organisationerne for at have ydet en uvurderlig assistance ved udformning af ansøgningen om opgradering af løvens bestandsstatus, og der i ugen op til ansøgningen fandt vej frem til modtageren, havde været premiere i Washington DC på Joubert’s National Geographic Entertaintment-produktion “The Last Lions”, finansieret af bl.a. HSUS.
The Hunting Report minder om, at Joubert-parret er radikale antijægere, som spillede en afgørende rolle, da Botswana i 2008 drejede nøglen om for løvejagt. Ifølge The Hunting Report forsøgte ægteparret efterfølgende at få sat en stopper for al anden trofæjagt i landet, dog uden held. Med til billedet hører informationen, at “The Last Lions” var produceret i Botswana, som gennem en årrække har været base for Joubert’s aktiviteter.
Ifølge The Hunting Report ledsages den seks sider lange ansøgning fra dyreværnsorganisationerne af statistisk materiale fra autoritative kilder, hvoraf hovedparten hidhører fra kræfter i jagtens verden, der er involveret i projekter til bevarelse af Afrikas vilde løver.
Til trods herfor så mener The Hunting Report, at dyreværnsorganisationernes præsentation af problemstillingen og konklusionerne er dramatiseret. Som et eksempel herpå nævnes, at i Union For Conservation Of Nature (IUCN) var løven i 2008 klassificeret som sårbar, hvilket i heller ikke ESA-termen er det samme som truet. På det tidspunkt, løverne fik status af sårbar, var bestandene på det afrikanske kontinent gået tilbage med op til 30 procent over de to foregående årtier.
Dyreværnsorganisationerne får efter The Hunting Report’s opfattelse det til at lyde skingert, når det anføres, at løvestandens udbredelse og størrelse er alarmerende, og det tillige anses for alarmerende, at den fortsatte tilbagegang sker i hurtigere tempo end før. Skingert lyder det også, menes det, når dyreværnsorganisationerne i deres konklusioner opregner tilbagegangen i Afrikas løvebestande til 48,5 procent gennem de seneste 22 år, men det afvises dog af IUCN’s Cat Specialist Group. Desuden, fastslår The Hunting Report, går nogle bestande af løver svagt tilbage, hvilket tilbageviser postulatet, at tilbagegangen generelt er stærkt fremskyndet.
The Hunting Report mener også, at løvens nuværende udbredelse i både jagtområder og nationalparker er enorm, og er derfor ikke begejstret for ansøgernes postulat, at der kun findes fem levedygtige løvebestande.
Synspunktet er, at man burde have anvendt vendingen, ikke under fem bestande på mellem 1.000 og 5.000 løver, som det også vurderes, er sikret på den lange bane. Efter The Hunting Reports opfattelse giver dyreværnsorganisationerne et falsk billede af effekten af den ønskede opgradering af løven som truet. De giver nemlig indtryk af, at oplistningen af samtlige underarter som truede uvægerligt vil føre til fredning og beskyttelse af løverne, fordi det vil give USA tilladelse til at yde støtte til samtlige relevante afrikanske lande i deres bestræbelser på beskyttelse af løvehabitater og eliminere mulige trusler mod underarterne (i alt seks på det afrikanske kontinent, red.). Sagen er imidlertid, at habitatsbeskyttelse er ESA’s anliggende, mens andre tiltag i det enkelte land ikke matcher udenlandske oplistede dyrearter.
En oplistning som truet vil derfor ikke være et nyttigt værktøj for landenes vildtforvaltningsmyndigheder, men vil tværtimod kollidere med deres egen beskyttelsesstrategi og vil betyde yderligere indskrumpning af løvehabitater og forringelse af beskyttelsesinitiativer, mener The Hunting Report. Fem steder i det seks sider lange dokument fastslås det, at en opgradering til truet dyreart vil gøre det nødvendigt, at det klarlægges, hvorvidt underarters overlevelse vil påvirkes af, at løvetrofæer kan importeres til USA.
The Hunting Report skærer lige ind til benet og fastslår, at dette vil være unødvendigt, idet US Fish & Wildlife Service (USF&WS) ikke har praksis for at tillade import af jagttrofæer fra dyrearter, oplistet som truede, når vel at mærke de pågældende dyr nedlægges i Guds frie natur.
The Hunting Report henviser til, at jagttrofæer fra leopard fra det fransktalende Afrika er oplistet som truet, og dette tillige gælder for skovbøffel, sort næsehorn, cheetah, truede argaliarter og Suleiman markhor. Hvis USF&WS således ikke vil tillade import af jagttrofæer fra Suleiman markhor, nedlagt i det verdensberømte Torghar Project i Pakistan, så vil importtilladelser ikke kunne udstedes, med mindre det kan sandsynliggøres, at dette genererer indtægter til fordel for artens nuværende habitat.
The Hunting Report mener, at det falske billede i dyreværnsorganisationernes fremstilling er til at få øje på, fordi de altid er de første og mest indædte modstandere af, at der gives tilladelser til import af jagttrofæer fra truede dyrearter, når noget sådant har været bragt på bane. I dyreværnsorganisationernes dokument konkluderes det, at tre ud af 30 afrikanske lande, der havde bestande af løver så sent som i 2008, ikke har det længere. The Hunting Report mener ikke, at dette er korrekt, eftersom konklusionen baserer sig på udviklingen i udvalgte, beskyttede bestande i de omhandlende tre lande.
Det største afsnit i dokumentet fokuserer på overudnyttelse, og her er det suverænt Sydafrika, der er i søgelyset, idet det dels fastslås, at der udstedes et stærkt stigende antal eksporttilladelser af løvetrofæer, dels viser statistikkerne med al ønskelig tydelighed, at der i Sydafrika skydes et stigende antal løver.
Når dette er muligt i en tid, hvor vilde løver er gået tilbage og fortsat gør det, så skyldes dette ene og alene den enorme avl af løver til jagtbrug i Sydafrika, som også eksporterer dåseløver til andre afrikanske lande. Det vides således, at Botswana aftager dåseløver fra Sydafrika, som det menes reeksporteres til fx Zambia og Zimbabwe, fordi der her pludselig skydes mega løver med overnaturlig veludviklet mankevækst, som giver næring til mistanken om, at der umuligt kan være tale om vilde individer.
Dyreværnsorganisationernes forslag behandles nu af myndighederne, og det vil så vise sig, om det overlever den 90 dage lange offentlige høringsfase. I denne har tilhængere såvel som opponenter mulighed for at give besyv med, og The Hunting Report giver udtryk for håbet om, at oplistningen af løve som truet vil blive afværget, for i modsat fald vil den blive reduceret til et skadedyr, lyder det.
“Den primære trussel imod løven er tab af habitat, rovdrift, konflikter i forhold til lokalbefolkning om leveområder og krybskytteri. Importen af jagttrofæer fra løve giver indtægter til lokalsamfund og øger dermed lokal tolerance over for løver, såvel som krybskytteri reduceres.
På kort sigt vil licensreguleret jagt betyde, at nogle løver nedlægges, men samtidig vil jagtverdenen blive “The Ducks Unlimited” for den afrikanske løve. Den største trussel er den langsigtede beskyttelse af løven, oplistet som truet dyreart efter dyreværnsorganisationernes ønske. Vi har ikke brug for flereoplistninger i stil med den for cheetah, fastslår The Hunting Report.