En ud af fem mistænkte svenske jægere, anklaget for bl.a. ulovlig bjørnejagt, klarer måske frisag, mens video med dyrplageri kan belaste en af de fire andre i sagen
Af Redaktionen
Fem mand er mistænkt for ulovligt jagt i Nordbotten, hvor anklagen bl.a. lyder på ulovlig nedlæggelse af fire bjørne, tre losser og en jærv. Blandt bevismaterialet mod en af de anklagede nævnes en videooptagelse, hvor en los hænger med en ståltråd om halsen, mens den forgæves kæmper for sit liv.
Sagen har tiltrukket sig medieopmærksomhed og forleden deltog en af de fem jægere i et radioprogram, hvor han forsøgte at klare frisag, da han hævder, at det bjørnekranie, der er fundet i hans fryser, ikke stammer fra en ulovligt jagt. Det er et, som han har fundet i skoven forklarer han overfor Sameradion.
Læs mere: Krybskytteri
– Jeg fandt bjørnekraniet og tog det hjem og lagde det i en fryser, som anvendes til kalve, der anvendes i et bjørnprojekt. Forklaringen på den langvarige og ulovlige opbevaring af bjørnekraniet var, at manden ifølge egen udlægning, var belastet af arbejde og en syg kone.
Forklaringen har myndighederne åbenbart taget til efterretning og anklagen er ændret fra ulovlig jagt til ”jakthäleri”, da kraniet burde have været indberettet.
De fire andre mænd er stadig mistænkt for ovennævnte forhold og stilles for byretten i Luleå d. 16. oktober, hvor aflytning af telefoner samt andre tekniske beviser vil blive anvendt af anklagemyndighederne.
Fokus retter sig især mod en 46-årig, der bl.a. adskillige andre forhold, er mistænkt for at stå bag videofilmen med lossen, der bliver kvalt i en stålvire. Den anklages advokat mener dog, at hans klient klarer frisag.
KLIK og læs mere om: JAGTREJSER