Vil man skyde en stor skandinavisk elgtyr skal der i reglen kalkuleres med mange rejsetimer, før trofæet er i hus. I Jagtbogen Europa Rundt gør forfatteren endnu et forsøg
Af Netnaturshop.dk
Et langstrakt grynt blev, med hænderne formet som en tragt, støt ud over den flade myr, som vi netop havde sat os ved. Lyden virkede klagende. Nærmest lidende.
Mine to norske ledsagere, Per og Eldar lå helt stille, og påvirket af stemningen forsøgte jeg at kontrollere åndedrættet, så end ikke lyden af min vejrtrækning afslørede os.
Selv om det er vanskeligt at anstrenge hørelsen, lyttede vi alle så intenst, som vi overhovedet formåede.
Vi håbede, at en elskovssyg elgtyr ville reagere på den udsendte kontaktannonce og respondere med et grynt eller to. Men vi hørte ingenting.
Minutter i fastfrossen, næsten åndeløs tilstand blev afløst af endnu et par simulerede elskovskald. Et sendt mod syd. To andre sendt mod henholdsvis øst og vest.
Og denne gang var der kontakt.
Et sted derude besvarede en tyr vores kald. Lyden var næsten ikke hørbar, men der var ikke noget at tage fejl af … der var elgtyr på linjen.
Meget ville nu afhænge af Eldars evne til at smigre tyren med endnu et langstrakt elggrynt. Der var brug for lidt kvindelist. Det handlede om at virke interesseret, men uden dog at virke for interesseret. Derfor gik der nogle minutter inden tyrens tilnærmelser blev besvaret.