En jagthund kan se sund ud – men er den egnet til avl?
Britiske dyrlæger advarer nu om, at en vurdering af hundens udseende og bevægelser ikke er tilstrækkelig til at vurdere hundens kvaliteter som avlshund
En jagthund kan være både stærk, arbejdsivrig og tilsyneladende sund uden nødvendigvis at være egnet til avl. Britiske dyrlæger advarer nu om, at en vurdering af hundens udseende og bevægelser ikke er tilstrækkelig til at afsløre en række arvelige sygdomme. Det gælder blandt andet populære jagthunderacer …
En sund hund er ikke nødvendigvis en sund avlshund
Den britiske dyrlægeorganisation British Veterinary Association (BVA) sætter den 19. november 2026 fokus på et spørgsmål, som er relevant for både opdrættere og købere af jagthunde: Hvordan afgør man, om en hund faktisk er sund nok til at indgå i avl?
Debatten tager udgangspunkt i, at mange arvelige sygdomme ikke umiddelbart kan konstateres ved at betragte hunden.
En labrador kan arbejde utrætteligt under jagt, apportere i vanskeligt terræn og bevæge sig tilsyneladende ubesværet, selv om den har forandringer i hofteleddene, der kan have betydning for dens egnethed som avlshund.
Tilsvarende kan en spaniel have arvelige anlæg for øjensygdomme, uden at det er muligt at se noget unormalt ved hunden.
I BVA’s faglige oplæg om hundeavl og sundhed fremhæver dyrlægen Elizabeth Mullineaux, der er formand for Animal Welfare Foundation, at en visuel sundhedsvurdering har klare begrænsninger.
Problemet er særligt relevant for hunderacer, der ikke har åbenlyse problemer med deres kropsbygning, men som alligevel kan være disponerede for arvelige sygdomme.
Udseendet fortæller ikke hele historien
I de senere år har diskussionen om hundeavl i høj grad handlet om racer, hvor avl efter bestemte udseendemæssige idealer har medført alvorlige sundhedsproblemer.
Det gælder eksempelvis hunde med meget korte snuder, hvor vejrtrækningen kan være påvirket af anatomiske forhold.
Her kan en visuel vurdering være et vigtigt redskab til at identificere uhensigtsmæssige træk. Men ifølge BVA er situationen anderledes for mange af de traditionelle jagthunderacer.

Labrador retriever, golden retriever og forskellige spaniels har generelt en kropsbygning, der gør dem i stand til at bevæge sig naturligt og udføre fysisk krævende arbejde.
Det betyder imidlertid ikke, at racerne er fri for arvelige sygdomme.
En hund kan således bestå en visuel vurdering uden bemærkninger, selv om dens genetiske baggrund eller røntgenresultater giver anledning til forsigtighed i avlen.
Netnatur har tidligere behandlet netop denne problemstilling i artiklen Hofteledsdysplasi hos hunde, hvor det blandt andet forklares, hvorfor arvelighed og miljø påvirker udviklingen af HD.
Tre forskellige former for sundhedsvurdering
BVA fremhæver nødvendigheden af at skelne mellem forskellige metoder til vurdering af hundens sundhed.
En almindelig klinisk undersøgelse kan give dyrlægen oplysninger om hundens aktuelle helbred. Dyrlægen kan blandt andet vurdere bevægelser, hjerte, vejrtrækning og synlige anatomiske forhold. Men undersøgelsen kan ikke erstatte målrettet screening for bestemte arvelige sygdomme.
Ved hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) anvendes røntgenundersøgelser, hvor billederne bedømmes efter fastlagte kriterier. Undersøgelserne kan afsløre forandringer, som ikke nødvendigvis giver tydelige symptomer.
Øjenundersøgelser udført af særligt uddannede dyrlæger kan afsløre en række øjensygdomme, som hundeejeren ikke selv kan konstatere.
DNA-test har en anden funktion. De kan identificere bestemte genetiske varianter, som er forbundet med arvelige sygdomme.
En hund kan eksempelvis være bærer af en sygdomsfremkaldende genvariant uden selv at udvikle sygdommen. Hvis sygdommen nedarves recessivt, kan det få betydning for, hvilken avlspartner hunden bør parres med.
Det betyder også, at en hund, der er bærer af en bestemt genvariant, ikke nødvendigvis skal udelukkes fra avlen. I nogle tilfælde kan den anvendes forsvarligt, hvis avlspartneren er genetisk fri for den pågældende variant.
DNA-test kan dog ikke erstatte røntgenundersøgelser for HD og AD, som påvirkes af mange gener og miljømæssige forhold.
Labrador og spaniel har forskellige sundhedskrav
For danske jægere er spørgsmålet særligt relevant, fordi labrador retriever og spaniels er blandt de udbredte apporterende og stødende jagthunde.
Hos labrador retriever stiller Dansk Kennel Klub konkrete krav til dokumentation af forældredyrenes sundhed, før hvalpene kan stambogsføres.
Begge forældredyr skal have en officiel HD- og AD-status, der opfylder avlskravene. Desuden skal mindst ét af forældredyrene være registreret genetisk fri for øjensygdommen prcd-PRA.
Derudover findes anbefalinger om blandt andet øjenundersøgelser og DNA-test for EIC, en arvelig tilstand, der kan medføre kollaps i forbindelse med fysisk anstrengelse.
For springer spaniel ser reglerne anderledes ud. Her omfatter DKK’s anbefalinger til Basis+ stambog blandt andet dokumenteret HD-status og øjenundersøgelser for bestemte arvelige sygdomme.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt at spørge, om en hund er sundhedstestet. Man må også vide, hvilke undersøgelser der er relevante for netop den race, man ønsker at købe.
De aktuelle danske bestemmelser kan undersøges via DKK’s raceoplysninger for labrador retriever og de tilsvarende racebeskrivelser for andre jagthunde. dkk.dk +1
Nye danske regler stiller krav til avlen
I Danmark blev der den 1. juli 2025 indført nye regler for hundeavl, som blandt andet omfatter sundhed og anvendelsen af hunde med bestemte arvelige lidelser.
Reglerne betyder eksempelvis, at hunde med HD-status D eller E ikke må anvendes til avl. Hunde med HD-status C må kun parres med en hund med HD-status A.
Hunde med AD-status 2 eller 3 må heller ikke anvendes til avl.
Det er samtidig vigtigt at skelne mellem lovgivningens minimumskrav og de yderligere krav eller anbefalinger, som kan gælde inden for bestemte racer og registreringsordninger.
De britiske sundhedsstandarder, der nu diskuteres, er derfor ikke danske regler og kan ikke uden videre overføres til danske forhold.
Det samme gælder for de forskellige stambogssystemer. På Netnatur kan man læse mere om betydningen af valg af stambog til jagthunde, herunder forskellene mellem de registreringsordninger, som anvendes i Danmark.
Ny britisk vurdering på vej
The Royal Kennel Club arbejder samtidig på at udvikle et nyt redskab til veterinær vurdering af hundes kropsbygning. Den såkaldte Veterinary Conformation Assessment ventes ifølge BVA formelt lanceret i slutningen af november 2026.
Formålet er at forbedre mulighederne for at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af hundens anatomiske opbygning.
Værktøjet skal dog ikke opfattes som en erstatning for alle andre sundhedsundersøgelser.
The Royal Kennel Club har desuden udarbejdet en racespecifik sundhedsstandard, der samler relevante undersøgelser og opdeler dem i grundlæggende og mere omfattende anbefalinger.
Den kan også være nyttig for danske hvalpekøbere, der ønsker at forstå, hvilke arvelige sygdomme der er relevante for deres foretrukne race.
Hvalpekøberen bør kræve dokumentation
Når man vælger en jagthund, er det naturligt at interessere sig for forældredyrenes jagtlige egenskaber.
En labrador efter veldokumenterede apporteringslinjer eller en spaniel med stærke markprøveresultater kan være et attraktivt valg. Men resultater fra prøver og konkurrencer fortæller ikke nødvendigvis hele historien om hundens arvelige sundhed.
Den kommende hvalpekøber bør derfor bede om dokumentation for begge forældredyrs sundhedsundersøgelser, inden der træffes en beslutning.
Det gælder især HD- og AD-resultater, relevante øjenattester og DNA-test for sygdomme, som er kendt inden for racen.
Man bør desuden undersøge, om resultaterne er officielt registreret, og om undersøgelserne er udført på det relevante tidspunkt.
En øjenattest fra en undersøgelse flere år tidligere er eksempelvis ikke nødvendigvis tilstrækkelig, fordi visse øjensygdomme først udvikler sig senere i hundens liv.
Det er også relevant at spørge til sundheden hos tidligere kuld og nære slægtninge. Gentagne sygdomstilfælde i en avlslinje kan give anledning til yderligere spørgsmål, selv om begge forældredyr umiddelbart virker raske.
En seriøs opdrætter bør være villig til at forklare både positive og eventuelt mindre gode sundhedsresultater.
For jægere, der endnu ikke har besluttet sig for race og type, har Netnatur samlet en bred introduktion til jagthunde, avl og valg af hund.
Den gode jagthund skal også kunne holde til arbejdet
Spørgsmålet om sundhedsundersøgelser er ikke kun relevant for dem, der ønsker at opdrætte hunde. For den almindelige jæger kan konsekvenserne af arvelige sygdomme være betydelige.
En jagthund skal ofte arbejde under fysisk krævende forhold. Den skal kunne løbe gennem ujævnt terræn, forcere grøfter, arbejde i tæt vegetation og måske apportere fra koldt vand.
Problemer med hofter, albuer eller andre dele af bevægeapparatet kan derfor få stor betydning for hundens arbejdsevne og livskvalitet.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at sundhedsundersøgelser ikke giver nogen garanti for, at en hvalp aldrig udvikler sygdom.
De er først og fremmest redskaber til at begrænse risikoen og forbedre avlsbeslutningerne. Netop derfor er den britiske debat relevant for danske jagthundeejere.
For en hunds evne til at udføre sit arbejde her og nu er ikke nødvendigvis det samme som dens egnethed til at føre sine gener videre til næste generation.
Det bør du undersøge, før du køber jagthund
Inden man køber en jagthundehvalp, bør man undersøge, hvilke sundhedskrav og anbefalinger der gælder for den pågældende race.
Hofte- og albueundersøgelser kan være relevante for at vurdere risikoen for arvelige ledproblemer, mens øjenundersøgelser kan afsløre sygdomme, der ikke umiddelbart er synlige.
DNA-test kan vise, om forældredyrene er genetisk frie, bærere eller genetisk disponerede for bestemte sygdomme. Testresultaterne skal fortolkes i forhold til sygdommens nedarvning og den planlagte kombination af avlsdyr.
Køberen bør altid bede om dokumentation for begge forældredyr og ikke alene acceptere en mundtlig forsikring om, at hundene er sunde og raske.
Der bør også spørges til eventuelle sundhedsproblemer i tidligere kuld og blandt beslægtede hunde.
En stambog dokumenterer afstamningen, men er ikke i sig selv en garanti for, at hvalpen er fri for arvelige sygdomme.
Korrekt sundhedsscreening reducerer risikoen for sygdom, men kan aldrig helt fjerne den.





