Endnu et hul på cirka 60×80 centimeter er klippet i et ulvesikkert hegn hos vestjysk fåreavler, som tidligere har oplevet hærværk på de hegn, der skal beskytte får mod angreb fra ulve og evt. løse hunde
Af Redaktionen
Jørgen Blazejewicz, Storålam har igen oplevet, at der er klippet et hul i et ulvesikkert hegn, som han har ved Ulfborg.
KLIK og læs også: Klippet hul afsløret i ulvesikkert fårehegn
Dagbladet Holstebro-Struer oplyser, at det nye hul er klippet i et hegn, hvor der ikke opholder sig får.
Hvem der har klippet hullet, er der ikke nogen der ifølge avisen har et bud på, men det konstateres dog, at der er uenighed om ulvens tilstedeværelse i området. Men om det er fanatikere på den ene eller anden side af denne diskussion, der har klippet hullet, står uvist.
Det er Ulvetracking.dk, som har opdaget hullet i hegnet og Kim Møller, der er talsmand for ulvegruppen, påpeger overfor dagbladet, at uanset hvem der måtte stå bag, er det ikke noget der passer ind i samfundsnormen.