En forhøjet vandstand i Margrethe Kog Syd har ført til ny ynglesucces hos engens trængte vadefugle i dele af Danmarks største sammenhængende engområde
Af Jan Skriver, dof.dk
Hvidbrystet præstekrave er tilbage som ynglefugl efter mere end 10 års fravær, mens klyder, viber og stor kobbersneppe har fået mange unger på vingerne. Også svømmeænder som atlingand og spidsand har taget imod den højere vandstand i Margrethe Kog Syd, mens bestanden af gul vipstjert er øget bemærkelsesværdigt.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en netop udsendt rapport over fuglelivet anno 2020 i Margrethe Kog Syd et år efter at vandstanden i det 470 hektar store statsejede område er blevet hævet som et led i et naturprojekt, der skal bane vejen for flere ynglefugle i Tøndermarsken.
Ornitologen Henrik Haaning Nielsen fra Avifauna Consult gennemførte i maj og juni tre tællinger af engens ynglefugle med opløftende resultater.
Og Naturstyrelsen, der står bag projektet med den højere vandstand, som er medfinansieret af Nationalpark Vadehavet og med EU-tilskud fra Landbrugsstyrelsen, finder forholdene lovende.
På vej mod engfuglelokalitet i topklasse
”Vi skal være forsigtige med at hejse flaget allerede efter et år, men den første opgørelse tyder på, at engfuglene kvitterer for de forbedrede forhold. Vores ambition er, at Margrethe Kog Syd skal være et af de bedste områder for engfugle i Danmark. På den måde kan vi bidrage til, at krævende arter som brushøne og klyde kan opretholde bæredygtige bestande på landsplan.
Justeringer frem mod næste ynglesæson vil blandt andet gå gennem en større styring af vandet på engene i bestemte perioder, en særlig fokus på brushøns og en intensiveret bekæmpelse af rovdyr”, siger skovrider i Naturstyrelsen Bent Rasmussen i en pressemeddelelse.
Klimasikring gavner også vandfugle
Martin Iversen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) repræsentant i Tønder Kommunes grønne råd mener, at Naturstyrelsen fortjener ros for at højne vandstanden i Margrethekog og dermed give engfuglene bedre vilkår.
Men som i alle gode historier er der et ”men”, siger Martin Iversen.
– Vi skal have andre centrale dele af Tøndermarsken gjort mere våde i hele fuglenes ynglesæson. Mange af kogene er fortsat for tørre til engryler, brushøns og kobbersnepper.
Den 800 hektar store Gl. Frederikskog, hvor 180 hektar er ejet af staten, bør være det næste delområde i marsken, som får højere vandstand og engfuglevenlig drift, siger han.
– Desuden bør man indlede endnu en jordfordeling i det 1.050 hektar store kerneområde i dele af Ny Frederikskog, Gammel Frederikskog og Sønderkog, som forskerne på Aarhus Universitet har peget på, er det mest optimale for at skabe gode vilkår for de trængte engfugle. Det bør være ambitionen i en proces, hvis resultater vi forhåbentlig vil se om 5-10 år”, siger Martin Iversen, der er optimist på Tøndermarskens og engfuglenes vegne.
– Tønder Kommune har netop fået LIFE-midler til et klimatilpasningsprojekt i Margrethe Kog Nord. Det betyder i praksis et større reservoir til sikring mod oversvømmelser og til gavn for mange vandfugle. De politiske signaler peger i den rigtige retning for marsken og fuglene, siger Martin Iversen.
FAKTA OM TØNDERMARSKEN
Med sine cirka 2.500 hektar er Tøndermarsken i det sydvestlige Sønderjylland umiddelbart nord for den dansk-tyske grænse Danmarks største sammenhængende engområde.
Området består af en halv snes koge, der er eng- og vådområder beskyttet af diger ud mod Nordsøen.
Også i Tyskland og Holland findes begrebet koge, om end de i Nederlandene kaldes polder.
I Margrethe Kog er der en saltvandssø.
Særligt i områdets sydøstlige del er der afgræssede engflader gennemskåret af våde render.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermarsken.
Igennem årtier har vandstanden i store dele af marskområdet været så lav, at det har skadet engfuglenes ynglesucces.
