De danske sweisshundeførere har forberedt sig på eftersøgning af ulv herunder udarbejdet et beredskab til håndtering af pressen, når den første ulv påkøres og evt. aflives
Af Redaktionen
En svensk hadekampagne, som i begyndelsen af 2016 ramte en svensk hundefører, som aflivede en trafikskadet ulv, satte gang i spekulationerne. Både på de sociale medier og her på redaktionen.
Kan en dansk schweisshundefører også risikere dødstrusler, forfølgelse og hærværk på sin ejendom, hvis han eftersøger og afliver en trafikskadet ulv i Danmark?
Allerede forberedt
De danske schweisshundeførere har dog længe været forberedt på denne situation og Marie Fangel Cleemann fra Schweiss-registret i Oksbøl henviser til retningslinjerne for eftersøgning af ulv.
LÆS MERE: Retningslinjer for eftersøgning af ulv
Retningslinjerne blev udformet umiddelbart efter den første ulv i nyere tid blev konstateret i Danmark, og her kan man læse, at legitimerede hundeførere naturligvis har hjemmel til at eftersøge og aflive en nødstedt ulv.
Man kan desuden læse, at man ikke ved, hvordan påkørte ulve reagerer under eftersøgning med hunde.
Bekendtgørelsen giver desuden udtryk for, at man er meget opmærksom på, at eftersøgning af ulv er et følsomt emne, der har pressens opmærksomhed.
Derfor er der også udarbejdet retningslinjer for dette, så hundeførerne ikke står alene med de mere kritiske spørgsmål, som pressen naturligvis vil rejse.
– Hvis ellers man som Schweisshundefører følger retningslinierne, skulle der ikke kunne opstå en situation, som den svenske. Det skriver Michael Ramlau, der er formand for Dansk Schweisshundeforening
LÆS MERE PÅ: Schweisshunden
Uddrag af danske retningslinjer
Både Dansk Schweisshundeforening og de danske myndigher på området føler sig overbevist om, at retningslinjerne burde være tilstrækkelige til at forhindre, at en lignende hadekampagne kan opstå på dansk grund.
Vi bringer herunder et uddrag af Schweiss-sekretariatets retningslinjer, hvor man kan se, at de danske retningslinjer i det mindste på to punkter afviger fra den procedure, der blev anvendt, da den svenske ulv blev eftersøgt og aflivet.
I Danmark skal der være mindst to eftersøgere på opgaven og eftersøgningen må kun gennemføres i dagslys.
1. Ikke alle ekvipager har lyst til at påtage sig en eftersøgning på en ulv. Dette er fuldt acceptabelt.
2. Minimum to hundeførere på eftersøgning af ulv
3. Ulv bør kun eftersøges i fuldt dagslys. Dette skyldes, at hundeføreren skal have maksimalt overblik over situationen samt, at ulven skal affanges ved skud.
4. På arealer hvor hjælpere lovligt kan færdes, kan almindelige borgere benyttes som observatører etc. Det er dog kun legitimerede hundeførere, som har hjemmel til en affangning. Det er derfor kun legitimerede hundeførere som kan fungere som bevæbnet medhjælper eller posterede skytter.
5. Hetz på ulv kan under ingen omstændigheder tilrådes. Ulven bør til enhver tid affanges ved hjælp af skydevåben.
6. En forendt ulv tilfalder som andet vildt indehaveren af brugsretten på det areal, hvor den forender. Men da ulven er fredet i henhold til BEK nr. 330 af 19/03/2013 om fredning af visse dyre- og plantearter samt pleje af tilskadekommet vildt, må man intet foretage sig med en forendt ulv. Ejeren kan dog give relevant myndighed tilladelse til at sætte sig i besiddelse af ulven for at sikre den som bevis og for at foretage videnskabelige undersøgelser m.v. Hvis hundeførerne får kendskab til en forendt ulv, bør Naturstyrelsen derfor hurtigst muligt kontaktes, så Naturstyrelsen derved kan tage fornødent hånd om den efterfølgende håndtering.
7. Det må forventes, at der vil være en del bevågenhed fra pressen, såfremt der bliver tale om en eftersøgning på en ulv. For at sikre bedst mulig håndtering af pressen i forbindelse med en ulveeftersøgning, skal den lokale vildtkonsulent og Schweiss-sekretariatet underrettes inden eftersøgningen iværksættes. Derved sikres bistand fra Naturstyrelsens pressetjeneste.
I forhold til orientering af pressen og eventuelle efterfølgende spørgsmål fra myndighedsside etc., skal mindst to hundeførere have deltaget i eftersøgningen. Herved sikres den enkelte hundeførers sikkerhed i forhold til de beslutninger, som er truffet under eftersøgningen.
8. Det er teoretisk muligt at friske ulveindivider, som lever sammen med den nødstedte ulv, kan gå til angreb på hunden under eftersøgningen. Hvis det kommer til et reelt angreb på schweisshunden, kan hundeføreren under hensyn til nødværge skyde den angribende ulv.