I 2016 stod det klart, at cirka 230.000 jægere endelig havde fået stemmeret. Men er jægerne allerede ved at miste deres demokratiske rettigheder igen?
Kommentar af Netnatur.dk
I 2016 stod det klart, at de danske jægere endelig havde opnået stemmeret og via deres kryds fået indflydelse på den førte jagtpolitik. Jagtpolitikken var blevet en del af det demokratiske system og jægerne kunne ytre sig og gøre brug af deres stemmeret. Men politiske vinde kommer og går og spørgsmålet er jægerne – tre år senere – er ved at miste deres stemme og stemmeret igen?
Danmark har lange og stolte traditioner for demokrati og når der udskrives valg kan vi med vores kryds være med til at bestemme den politiske kurs og dagsorden.
Hvordan skal vores erhvervs-, skole- og sundhedssystem udformes og hvad med klima-, miljø,- og landbrugspolitikken etc. ?
Vores kryds kan få indflydelse på de beslutninger, der træffes og den kurs som landet vælger at følger.
Når det komme til jagt, har jægerne og andre, der interesserer sig for jagt, dog ingen stemme. Den del har de danske politikere nemlig valgt at overlade til rådgivende udvalg.
Jægerne kan mene, hvad de vil. Men de har ingen indflydelse på den politik, der bliver ført.
I årtier har politikerne nemlig fungeret som penneførere for de rådgivende udvalg, der udgøres af repræsentanter fra en række interesseorganisationer.
Omkring 2/3 af de danske jægere er dog IKKE medlem af den organisation, der har som defineret opgave at tale jægernes stemme.
Jagt og jagtpolitik
Hvorfor så mange optræder uorganiserede, kan der være flere årsager til. Men en af årsagerne er uden tvivl den førte jagtpolitik. Både i selve organisationen og i de råd, hvor den deltager som rådgiver for ministeren i spørgsmål om vildt og jagt.
Jagt er ikke kun et spørgsmål om faglighed. Det er også et spørgsmål om politik. F.eks. spørgsmålet om hvor store arealer, man skal råde over, hvis man vil drive jagt.
Vil den nye, socialdemokratiske miljøminister Lea Wermelin rette sig efter Den Nationale Hjortevildtgruppe – eller vil hun skele til, at 9 ud af 10 jægere i spørgeundersøgelser gennemført på de sociale medier er modstandere af fremført forslag om arealkrav i forbindelse med jagt på hjortevildt?
I 2016 valgte den daværende minister på området for jagt at bryde med den mere rådgivende tradition.
Inden han skrev under på Vildtforvaltningsrådets indstilling, indkaldte han – sammen med landets første og eneste jagtpolitiske ordfører – til en åben høring om vildtforvaltning, jagt og jagtrettigheder.
Dermed blev der sendt et signal om, at jagt var blevet en del af den politiske og demokratiske proces. Omkring 230.000 jægere kunne endelig, via deres stemme og kryds, være med til at præge den danske jagtpolitik.
Stemmeret og jagt
Hvor mange der så rent faktisk valgte at stemme efter jagtpolitiske interesser står uklart. Her kunne man fristes til at nævne, at partiet bag tiltaget rent faktisk gik frem efter valget, men det vil være som at skyde gråspurve med kanoner, så det argument springer vi over.
Mange ting afgør nemlig, hvor krydset på valgdagen bliver sat og for mange af os er vores indstilling til politik ikke partifarvet.
Der findes næppe et perfekt match mellem en vælger og et parti. Men man sætter sit kryds der, hvor man i situationen og på valgdagen føler sig mest hjemme. Her kan partiets førte jagtpolitik spille en rolle og måske ligefrem være tungen på vægtskålen, når krydset skal sættes af en aktiv jæger.
Da jægerne fik stemmeret
I 2016 traf daværende minister på området sin egen beslutning efter at have vurderet indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet og holdt den op i mod andre biologiske såvel som juridiske vurderinger. Og – naturligvis – efter at have fornemmet den folkelige stemning hos dem, der blev allermest berørt af tiltaget nemlig jægerne og dermed den stor gruppe vælgere, der har natur og jagt som livsstil.
Der er næppe tvivl om, at flere at Vildtforvaltningsrådets medlemmer tog den nye og mere folkelige og ikke organisatorisk tilknyttede tilgang til forvaltningen ilde op.
Under den åbne høring var der f.eks. ingen repræsentanter fra Den Nationale Hjortevildtgruppe til stede. Det må tolkes som signal om, hvad de mente om den politiske proces, der var skudt i gang.
Dansk jagtmodel reddet på målstregen
Udfaldet af processen blev alt i alt, at den danske jagtmodel blev reddet på målstregen.
Jagt og vildt skulle fortsat reguleres via tilpasse jagttider på såvel nationalt som regionalt niveau og der skulle fortsat være mest mulig frihed til den enkelte jæger.
Udfaldet kan læses i artiklen, der linkes til herunder.
 |
HJORTEPLANEN ER FALDET – FOLKESTYRET HAR SEJRET |
Nu står den danske jagtmodel igen foran skafottet.
Rådet indersender et nyt forslag om arealkrav til den endnu ny minister på området …
Der er velkendt, at der andre muligheder for at løse de problemer, som rådet selv har påpeget. F.eks. via regulering af jagttiderne. Det vil være i strand til at indfri Vildtforvaltningsrådets målsætning om en større andel af voksne hjorte i bestandene.
Om mål om midler i vildtforvaltningen
Man kan godt blive i tvivl om, hvad der er mål og midler i rådets rådgivning. Er arealkravet midlet, der skal indfri målet? Eller er det i virkeligheden målet?
En ting er dog sikkert. Rådets rådgivning er også politisk.
Derfor er det nu op den socialdemokratiske miljøminister Lea Wermelin at vurdere om rådets indstilling er rød eller blå og derfra tage sin egen beslutning.
Uanset hvilken afgørelse hun kommer frem til, vil den dog være politisk.
Hun kan ikke, som nogle af hendes forgængere, gemme sig bag Vildtforvaltningsrådets beslutninger. Den tid er forbi.
I 2016 fik jægerne stemmeret og mon ikke de i et eller andet omfang vil bruge den, når vores demokrati næste gang vælger det hold, der skal stå i spidsen for en ansvarsfuld og bæredygtig forvaltning af vores natur og stolte, demokratiske fællesskab.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 143)
