Falkejagt tættere på lovliggørelse end nogensinde, da høringssvar ikke har givet ikke anledning til “at ændre lovforslaget”
Af Høringsportalen.dk
Høringsnotat
En del af høringssvarene hilser lovforslaget velkomment, mens andre tager afstand fra forslaget.
Høringssvarene deles op i emnerne: a. b. c. d. e.
A. Jagt med visse rovfugle
B.. Hold af rovfugle
C. Faunakriminalitet og faunaforurening
D. Regulering med rovfugle
E. Andre bemærkninger
a. Jagt med visse rovfugle
Danmarks Jægerforbund støtter forslaget, og anfører, at det bør overvejes at udvide forslaget til også at gælde jagt med ugler. Det anføres, at fugleholdsbekendtgørelsen, jagttegnsbekendtgørelsen, artsfredningsbekendtgørelsen og vildtskadebekendtgørelsen bør tilpasses som konsekvens af forslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der skal åbnes for jagt med ugler. Det forventes, at de nærmere regler om jagt med rovfugle vil komme til at fremgå samlet i en særskilt bekendtgørelse.
Dansk Falkejagt Klub, Dansk Falkoner Klub, Nordjysk Falkonertjeneste, Ørnereservatet, Falkonergården og Friluftsrådet støtter forslaget om jagt med visse rovfugle. Generelt finder parterne, at forslaget ikke vil medføre en større skare af nye falkonerer, da det at være falkoner er en meget tidskrævende livsstil med træning af og pasning af fuglene året rundt. Det kræver således indblik i fuglenes adfærd og en meget stor tålmodighed med mange hundrede timers træning med den enkelte fugl, ligesom gode og store fysiske rammer er en væsentlig forudsætning. Endvidere lægger parterne vægt på, at jagt med rovfugle bl.a. skal forudsætte almindeligt jagttegn, en falkonerprøve, sporingsudstyr på fuglene samt, at de gældende regler for jagttider følges.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Det Dyreetiske Råd henviser til Rådets tidligere udtalelse fra 2006 om jagt med visse rovfugle, der indgik i Vildtforvaltningsrådets falkejagtrapport. Det Dyreetiske Råd oplyser, at der ikke har været en fornyet drøftelse i Rådet af emnet i forbindelse med det aktuelle høringssvar. Som udgangspunkt finder Rådet ikke, at jagt med rovfugle ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning giver anledning til særlig dyreetiske problemer sammenholdt med jagt med skydevåben. Det ser ud til at være en velfærdsmæssig berigelse for fuglene også at blive brugt til jagt. Rådet fandt dog, at visse forhold skulle sikres, herunder at hold af og jagt med rovfugle foregår så forsvarligt som muligt. Rådet fremsatte i udtalelsen i 2006 anbefalinger om bl.a. krav til uddannelse, krav til hold af rovfugle, krav til fuglenes velfærd og transport af fuglene på en forsvarlig måde. Rådet fandt en forsøgsperiode for rimelig.
Danmarks Naturfredningsforening har henvist til, at der ikke ligger en udtalelse fra Dyreetisk Råd om hold af fugle, ligesom der mangler svar på, hvordan det sikres, at fuglene kun jager på eget areal. 3
Dansk Ornitologisk Forening har anført, at foreningen er meget imod forslaget om jagt med rovfugle. Foreningen finder, at jagt med rovfugle medfører pres på rovfuglebeskyttelsen. DOF henviser til de tidligere fremsendte spørgsmål til ministeren fra maj 2017, der bør afklares inden fremsættelse af lovforslaget. Foreningen efterlyser en redegørelse i lovforslaget for, hvorledes falkejagtprøve mv. skal udformes, ligesom der mangler en redegørelse for de forventede udgifter til kontrol og myndighedsbehandling ved administration af tilladelser.
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse, og de ovennævnte forhold vil indgå i det videre arbejde.
Dyrenes Beskyttelse tager afstand fra hold af og jagt med rovfugle. Jagt med rovfugle medfører en øget efterspørgsel efter rovfugle. Hold af rovfugle kræver desuden meget store forhold. Herudover er der håndtering og transport i forbindelse med jagtture og publikumsoptræden, der er stressende for fuglene, hvilket skærpes yderligere, når lovforslaget bl.a. nævner, at der skal være mulighed for jagt, herunder til glæde for publikum. Dyrenes Beskyttelse tolker lovforslagets bemærkninger derhen, at man ønsker at underholde publikum med dyrs drab på andre dyr, hvilket foreningen kun kan tage afstand fra. Endvidere finder foreningen det fagligt forkert, når det i lovforslaget bl.a. anføres, at vildt, der ikke nedlægges, efterlades uskadt. Jagt med rovfugle sker ikke på naturens præmisser som skrevet i lovforslaget. Selv om jagtfugle er effektive, får de ikke altid det bytte de eftersætter. De efterlader mange sårede dyr med udsigt til en langsom død. Denne anskydningsproblematik omtales kun sjældent, men udgør et væsentligt velfærdsproblem i forbindelse med falkejagt.
Lovforslagets bemærkninger justeres, så jagt med rovfugle ikke omtales som en del af falkeshows til glæde for publikum, og så det ikke længere fremgår af teksten, at vildt, der nedlægges, efterlades uskadt men i stedet fremgår, at ”anskydningsproblematikken” må formodes at være mindre ved jagt med rovfugle end ved jagt med skydevåben.
DOSO (Dyreværnsorganisationernes samarbejdsorganisation) oplyser, at foreningen har 130.000 medlemmer og støttemedlemmer. Organisationen er imod vilde dyr i fangenskab og anvendelse af dyr til underholdning, og er overordnet imod jagt. Organisationen kan ikke støtte forslaget om jagt med rovfugle, da det ikke er foreneligt med god dyrevelfærd at holde, træne og anvende rovfugle til jagt.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
Carsten Murmann, Per Korsgaard og Poul Jeppesen er imod forslaget om jagt med rovfugle. I høringssvarene er bl.a. anført, at jagtformen er naturfjendsk, og at der ikke er tradition for falkejagt i Danmark. Endvidere anføres det, at jagt med rovfugle vil have en negativ indflydelse på den vilde bestand af falke og rovfugle. Det frygtes, at jagten efter forsøgsperioden gøres permanent, idet de anskaffede fugle næppe kan leveres tilbage. Falkejagt er ude af trit med den naturopfattelse, som både jægere og amatørornitologer har nu om dage. Rovfugle skal opleves i den fri natur, og forslaget frygtes at være et skridt i den forkerte retning i forhold til den positive udvikling i antallet af rovfugle i naturen, der har været i de seneste år.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
b. Hold af rovfugle
Dansk Falkejagt Klub, Dansk Falkoner Klub, Nordjysk Falkonertjeneste og Falkonergården udtaler, at muligheden for jagt ikke vil medføre en stigning i antallet af hold af rovfugle, da den daglige træning og pasning af rovfugle er meget tidskrævende, stiller store krav til falkoneren, og kræver gode og store fysiske rammer.
Skulle der mod forventning komme flere hold af rovfugle, finder parterne ikke, at dette i givet fald meget begrænsede antal vil være et større problem, idet netop rovfugle er nogle af de mest egnede fugle til fangenskab. Rovfuglenes natur er således ikke at flyve mere end højst nødvendigt, og i naturen har de ofte et meget kort og stillesiddende liv, hvorimod de hos falkoneren kan forvente et langt sundere og aktivt liv. Det foreslås, at reglerne for fuglehold ændres, så der kan opnås tilladelse til nye hold af hjemmehørende arter af rovfugle som vandrefalk og duehøg, så alle danske falkonerer kan opnå tilladelse til de arter, som man traditionelt har gået på jagt med her i landet. Derved følger man gældende CITES-lovgivning og letter administrationen. Det anføres endvidere, at det nugældende forbud mod nye hold af hjemmehørende arter formentlig er i strid med EU-lovgivningen og snart bliver afprøvet ved domstolene.
Hvis der tillades falkejagt kun gældende for de hjemmehørende arter uden samtidig at tillade alle falkonerer hold af de hjemmehørende fugle vil denne jagtlovsændring maksimalt tilgodese 12 personer. Det anbefales at det fastholdes, at alle fugle skal være opdrættet i minimum 2. generation, og at der indføres anmeldepligt og fjernelse af ansøgningspligten. Der bør endvidere stilles krav om GPS, og at fremtidig registrering af rovfugle hos MST kun kan ske ved dokumenteret bestået falkonerprøve.
Dyrenes Beskyttelse tager afstand fra hold af rovfugle. Lovforslaget medfører en øget efterspørgsel efter rovfugle og dermed flere hold af rovfugle. Hold af rovfugle stiller store krav til de fysiske rammer, ligesom håndtering og transport af fuglene i forbindelse med jagtture og publikumsoptræden er stressende for fuglene.
Det Dyreetiske Råd ønsker at sikre, at hold af rovfugle foregår så forsvarligt som muligt. I den forbindelse anbefales bl.a. krav til uddannelse, krav til hold af rovfugle, krav til fuglenes velfærd samt krav til forsvarlig transport af fuglene.
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse. I de kommende regler vil indgå, at der tillades jagt med både de hjemmehørende arter duehøg og vandrefalk og med de fem ikke-hjemmehørende arter rødhalet musvåge, brunskuldret våge (harrishøg), slagfalk, berberfalk og præriefalk, mens den nuværende administration af fugleholdsbekendtgørelsen fortsætter uændret.
c. Faunakriminalitet og faunaforurening
Dansk Falkejagt Klub anfører, at der endnu ikke er konstateret faunakriminalitet begået af danske falkonerer. Den gældende lovgivning er særligt restriktiv i forhold til resten af EU, og der er ikke incitament til at opretholde den. Dansk Falkoner Klub henviser til, at der er en høj selvjustits blandt falkonerer, og at faunakriminalitet derfor er utænkelig. Danmarks har verdens strengeste kontrolsystem med hold af rovfugle, herunder krav om dokumenteret fangenskabsopdræt, mærkning med mikrochips, dna-prøver og myndighedernes ret til uanmeldte tilsyn, hvilket falkonererne støtter. Hertil kommer, at de rovfugle, der traditionelt har været anvendt til jagt, ikke repræsenterer en værdi, som skulle henlede nogen til at stjæle dem i naturen. En velegnet type rovfugle til jagt koster således ofte mindre end en hund.
Nordjysk Falkonertjeneste finder ikke, at der sker faunakriminalitet og henviser til, at der opdrættes rovfugle i tusindevis i Europa.
Falkonergården finder det usandsynligt, at jagt med rovfugle skulle medføre en øget risiko for faunakriminalitet. De eksisterende regler har været gældende i flere årtier og er nogle af verdens mest restriktive på området. I hele verden bliver rovfugle og falkonerfugle opdrættet i fangenskab i så store antal, at priserne på anskaffelse er så lave som hundehvalpe, og det er derfor muligt for enhver at anskaffe dem. Alene i Danmark bliver der opdrættet 200 rovfugle hvert år.
Dansk Falkoner Klub og Nordjysk Falkonertjeneste finder, at frygten for faunaforurening er overdrevet. Dansk Falkoner Klub henviser til en nyligt udsendt rapport, der påpeger, at specielt falkejagt ikke længere betragtes som en risiko for spredning af invasive arter. I øvrigt er der ingen af medlemmerne i Dansk Falkoner Klub, der nogensinde har mistet en ikke hjemmehørende rovfugl ved friflyvning. Den moderne teknologi muliggør endvidere at spore fuglene. Derfor anbefaler Dansk Falkoner Klub også, at det bliver et krav at flyve med GPS. Nordjysk Falkonertjeneste har endvidere anført, at alle falkonerer, der flyver rovfugle i dag, har GPS eller lignende udstyr på deres fugle.
Carsten Murmann, Per Korsgaard og Poul Jeppesen finder, at lovforslaget vil medføre risiko for ulovlig indfangning af rovfugle og risiko for, at der i Danmark eller udlandet indsamles unger til brug for opdræt af falkonerfugle. Der vil endvidere være risiko for, at der skabes et sort marked for handel med æg fra rovfugle. De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
d. Regulering med rovfugle
Dansk Falkejagt Klub anbefaler, at muligheden for at regulere skadevoldende vildt efter vildtskadebekendtgørelsen ændres til også at omfatte brug af rovfugle og ugler. Erfaringen, herunder fra en del af vores nabolande, viser således, at regulering med brug af rovfugle kan have en stor effekt på tilstedeværelsen af skadevoldende vildt bl.a. i områder, hvor der enten ikke er mulighed for at skyde af sikkerhedsmæssige årsager, eller hvor befolkningen vil føle sig utrygge ved jægere med våben. Klubben nævner som eksempler fra udlandet, hvor rovfugle bruges til regulering: Lufthavne, raffinaderier hvor der ikke kan skydes, frugtplantager, industri, havne eller boligområder, lagerhuse, kornsiloer og i landbruget.
Dansk Falkoner Klub påpeger fordelen ved at kunne bruge rovfugle til regulering og dermed kunne færdes i tæt befolkede områder uden skydevåben, der normalt kan medfører frygt hos beboerne. Nordjysk Falkonertjeneste har anført, at muligheden for at rovfugle må fange/dræbe vil give en større effekt af rovfuglenes tilstedeværelse og henviser til, at firmaet servicerer store mælkeproducenter med at fjerne store flokke af stære i staldene, gæs fra græsarealer og måger fra Aalborg Universitet og private grundejerforeninger.
Kommunernes Landsforening finder det positivt, at der arbejdes med lovændringer, som har til hensigt at fremme nye etisk forsvarlige metoder, som kan afhjælpe det voksende problem mange byer oplever med nogle af de store fugle. Foreningen udtrykker dog bekymring for, om det er en metode, der effektivt kan løse problemet med de store fugle. Det er erfaringen i kommunerne, at der i de senere år er kommet betydelig flere måger og råger. Mågerne er meget aggressive i boligområder og angriber både børn og voksne. Med rågerne er problemet det voksende antal rågekolonier tæt ved beboelse til stor gene for beboerne, da de larmer hele døgnet. Det er svært for kommunerne at komme disse problemer til livs. Mange kommuner har et samarbejde med Miljøstyrelsen, men KL efterspørger flere håndtag i lyset af problemernes omfang. Foreningen foreslår, at det tydeliggøres i lovteksten, at det er sådanne håndtag, der menes, herunder også i forhold til udvidelse af jagttider. Hvis det ikke er det, der menes, foreslår foreningen, at der indføres hjemmel til at tilpasse jagtmetoder og -tider på en måde, der muliggør en effektiv indsats til løsning af problemet med store fugle i byerne.
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse. Heri vil indgå muligheder for at foretage regulering af skadevoldende vildt med brug af rovfugle. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der i øvrigt skal ændres i de nugældende muligheder for at foretage regulering. Dette ville i stedet kræve en eventuel ændring af vildtskadebekendtgørelsen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
e. Andre bemærkninger til jagt med visse rovfugle
Falkonergården har foreslået, at personer, der alene ønsker at jage med rovfugle fritages for den del af jagtprøven, der har med skydevåben at gøre. De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Her vil indgå overvejelser om hvilke krav om uddannelse, der skal stilles til falkonerer, der ønsker at udføre jagt med rovfugle.
Dansk Falkejagt Klub har foreslået, at artsfredningsbekendtgørelsen ændres således, at der bliver mulighed for, at personer, der har et registreret fuglehold kan rehabilitere, herunder genoptræne/flyvetræne tilskadekomne vilde rovfugle, da de pågældende har de efterspurgte og fornødne kompetencer. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at falkonérer skal kunne modtage og pleje tilskadekomne, vilde rovfugle.
Nordjysk Falkonertjeneste har påpeget, at indførelse af falkejagt vil kunne give en øget international efterspørgsel på jagt i Danmark.
Ovenstående bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.
