Danmarks Sportsfiskerforbund mener det er en god idé, at borgere kan fiske gratis i kommunalt ejede søer og vandløb …
Af Redaktionen
Imidlertid udtrykker de også en vis bekymring omkring de gratis glæder, for hvis ikke man sørger for en vis kontrol, så kan overfiskeri meget vel blive resultatet.
Biolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund Kåre Ebert, siger til dr.dk:
– Flere og flere kommuner giver fiskeriet frit til borgerne. Og det er fint nok. Men det betyder også, at kommunerne skal holde mere øje med vandløbene, og fortsætter:
– Det er fint at gøre det gratis, men der skal være nogle gode regler, så man ikke smadrer det for alle.
I Kolding har man kunnet fiske gratis i Bysøerne, hvilket har resulteret i, at fiskebestanden er gået helt i bund. Nu er der således indført et krav om, at alle fangede fisk skal genudsættes.