Ser du om vinteren en “musvåge” hængende stille i luften som en tårnfalk, så kan det med stor sandsynlighed være en fjeldvåge, du kigger på
Fjeldvåge – et portræt
Af Redaktionen
Fjeldvågen (Buteo lagopus) forveksles let med musvågen i udseendet, men er en anelse større, har længere vinger og en lysere fjerdragt end denne. Den har hvid hale med mørk bagkant.
De tidligere navne, låddenbenet musvåge og vintermusvåge, hentyder henholdsvis til artens fjerklædte ben og til, at den primært forekommer i rundt omkring i Danmark gennem vinterhalvåret.
Levesteder
Fjeldvågen findes ynglende i det nordlige Skandinavien og videre østpå gennem Rusland og Sibirien samt i Nordamerika. Arten yngler ikke i Danmark, men er så at sige det nordlige Skandinaviens musvåge og således den almindeligste rovfugl i Norge.
Til forskel fra musvågen jager fjeldvågen hovedsagelig ved at ”muse” ligesom tårnfalken, altså ved at hænge det samme sted i luften på udkig efter bytte, hvilket hænger sammen med dens tilpasning til at jage i åbne fjeldlandskaber. I Danmark spejder fjeldvågen dog også efter bytte fra pæle som musvågen for at spare på energien.
I Danmark kan fjeldvågen ses overvintrende over hele landet, hvor den primært opsøger større åbne naturområder som de vestjyske eng- og fjordlandskaber, vildmoserne og marskområderne i Vadehavet, men den forekommer også mange andre steder.
Fjeldvågen ses således også tit langs motorvejene på udkig efter trafikdræbt vildt eller gnavere i motorvejsrabatterne.
Gode træksteder i forårsperioden er Skagen, Rørvig, Gilleleje og Hellebæk, mens fjeldvågen om efteråret især koncentreres ved de sydøstdanske træksteder som Gedser Odde og Dueodde.
Føde
Som mange andre af fjeldets rovdyr lever fjeldvågen i yngletiden hovedsagelig af lemminger.
I overvintringsområderne er føden den samme som musvågens og omfatter især mus. Dette fører til konkurrence mellem de to arter, og territoriet forsvares derfor både over for artsfæller og musvåger.
Bestandsudvikling
Da populationsstørrelsen af lemminger er cyklisk og meget variabel, varierer antallet af fjeldvåger også meget fra år til år. Især ynglesuccesen er stærkt påvirket. Da cyklerne er forskellige i forskellige egne, bevæger fjeldvågen sig over store områder for at finde tilstrækkelig føde. Det betyder, at det er meget vanskeligt at vurdere bestandsstørrelsen og bestandens udvikling.
Tidligere havde de nordskandinaviske lemminger en ret fast 4-årig cyklus, hvorved bestanden toppede hvert fjerde år. Denne cyklus brød sammen i løbet af 1980’erne, hvorefter der ikke siden er registreret store årgange af fjeldvågeunger.
Reners overgræsning, der har fjernet fødegrundlaget for lemmingerne, er nævnt som en mulig årsag, men er endnu ikke videnskabeligt bekræftet. Det har betydet, at antallet af trækkende og overvintrende fjeldvåger i Danmark har været faldende gennem de seneste 15-20 år.
Fakta om fjeldvågen
Vingefang: 120-150 cm
Længde: 55 cm
Vægt han: 600-950 g
Vægt hun: 950-1.300 g
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28-31 dage
Ungetid: 39-43 dage
Kilde: dof.dk
