Flere og flere sportsfiskere anmelder ulovligt fiskeri i Kolding Fjord, til stor glæde for fiskerikontrollen …
Af Redaktionen
Fra 2012 til 2013 er antallet af anmeldelser således steget med 23 procent.
Vicefiskeriinspektør Claus Wille fortæller til DR Nyhederne:
– I første omgang er det en stor hjælp til vores kontrolarbejde. Vi har 7.300 kilometer kystlinje, og vi har ikke mulighed for at være over alt – og slet ikke på en gang.
– Så hvis vi kan få nogle ekstra øjne, der går og holder øje der ude, så er det en hjælp til, hvor vi kan prioritere vores indsats.
Kolding Sportsfiskerforening har gjort meget ud af at holde opsyn, og har bl.a. investeret i en motorbåd, fortæller Torben Lindholst og fortsætter:
– Vi investerede 50.000 kroner i en båd, så vi kunne komme ud og se nøjagtigt hvor de var, så vi kunne give væsentlig bedre meldinger til Fiskerikontrollen for at begrænse ulovlighederne, slutter han til DR Nyhederne.