Rævens dværgbændelorm medfører et stigende antal dødsfald
Af Redaktionen
Rævens dværgbændelorm er årsag til et stigende antal dødsfald.
Det oplyser svenske Läkartidningen, som har kendskab til, at seks personer indenfor de sidste to år er døde efter smitte af rævens dværgbændelorm.
I følge Läkertidningen kan de smittede svenskere have tildraget sig smitten under ophold i udlandet, men risikoen for smitte menes at være øget i Sverige.
Dværgbændelorm også kendt i Danmark
Også i Danmark har man kendskab til smitterisikoen, da dværgbændelorm første gang blev konstateret i april 2012 ved Højer i det sønderjyske.
I februar 2013 kunne DTU Veterinærinstituttet rapportere, at rævebændelorm var konstateret i yderligere tre ræve fra det samme område.
Hvor mange danskere, der gennem tiden, er inficeret med den uhelbredelige rævedværgbændelorm er det næppe muligt at udtale sig om sikkerhed.
Kan antages for at være leverkræft
Ofte fejldiagnostiseres patienter, som er smittet med rævens dværgbændelorm.
– Leverændring fortolkes ofte radiologisk, som en ondartet tumor, oplyser Jonas Bläckberg, overlæge ved Skåne universitetshospitals infektionsklinik.
Han oplyser at diagnosen stilles ved hjælp af radiologi og serologi, og kan bekræftes ved histopatologi og PCR af væv.
Behandlingen er kirurgisk og medicinsk, men nogen egentlig helbredelse kan der ikke tilbydes.
KLIK og læs mere om Rævens Dværgbændelorm
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 128)