Regulering af cirka 40 forårs-gæs har tilsyneladende ikke haft den ønskede effekt. Gæssene fouragerer få meter fra de skudte og ophængte kammerater.
Skov- og Naturstyrelsen Thy gav i foråret to landmænd på Hannæs tilladelse til hver at regulere 10 kortnæbbede gæs og 10 bramgæs. De skudte gæs skulle hænges op på pæle på markerne og blafre til skræk og advarsel for gåseflokkene i området.
Tilladelserne skal ses som et forsøg, der nøje vil blive fulgt for at se virkningen på gæssene og markskaderne i området. Men metoden har tilsyneladende ikke den ønskede effekt. Bortset fra, at problemet i bogstaveligste forstand skydes fra den ene mark til den anden, indfinder gæssene sig hurtigt efter beskydningen. Det oplyser en af de landmænd, der havde modtaget tilladelsen til at beskyde gæssene på sine gåseplagede marker.
– Godt en uge efter, at vi nedlagde hhv. otte kortnæbbede gæs og en bramgås gik der igen flere tusinde gæs på markerne, siger han til Netnatur.dk Heller ikke de skudte fugle, der skulle hænges på pæle på markerne, havde den ønskede effekt.
– Gæssene gik blot tre meter fra de døde, ophængte gæs, slutter landmanden. Også i Sverige oplever landbruget problemer med voksende gåsebestande. Her menes bestanden af grågæs at være vokset fra cirka 20.000 til 200.000 – på blot ti år. Heller ikke de svenske myndigheder har via beskydning og skræmmekampagner formået at løse problemet. Alene i Kalmar-området menes kompensationen til landbruget at beløbe sig til en million svenske kroner, skriver Svenske Jaktjournalen.
