Resultat fra undesøgelse viser, at hver tredje lyd fra slagtegrise i stalde er et udtryk for stress eller smerte
Grise udtrykker smerte eller stress
Grise i landbruget kommunikerer tydeligt om deres trivsel, og deres budskab bør få beslutningstagere til at handle. En ny dokumentar viser, at grise trives bedst med rigelig plads og fri adgang til udendørs områder. Deres velbefindende er markant forværret i trange staldmiljøer.
Ny forskning afkoder grisesprog
I dokumentaren “Hvis grise kunne tale” afslører forskere fra Københavns Universitet, hvordan de har afkodet over 15.000 grynt fra ni forskellige grisefarme i Danmark og Tyskland.
Forskerne har opdelt lydene i tre kategorier: tilfreds, trist og stresset. Resultaterne viser, at grise, der går frit udendørs, udviser langt mindre stress end dem, der holdes i stalde.
Den ledende forsker, Elodie Mandel-Briefer, udtaler:
“Hvis du vil gøre en gris glad, skal du give den mere plads og mulighed for at rode i jorden.”
Stress og smerte i staldene
Resultaterne fra studiet viser, at hver tredje lyd fra slagtegrise i stalde er et udtryk for stress eller smerte, hvilket er bekymrende. Selv i økologiske besætninger, hvor dyrene har mere plads end konventionelle grise, viser halvdelen af lydene i nogle stalde tegn på stress.
Opfordring til handling
Forskernes arbejde lægger op til en større politisk debat om landbrugets dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelse er ikke sene til at reagere og understreger, at det er nødvendigt at indføre strengere regler, der sikrer bedre forhold for alle grise – ikke blot de økologiske eller fritgående. De påpeger, at ansvaret for grisenes trivsel ligger hos politikerne, ikke forbrugerne.
Landbruget derimod påpeger der er behov for mere forskning.
Dokumentaren rejser et spørgsmål om, hvordan vi som samfund skal sikre dyrevelfærd i landbruget, og hvilken rolle forskning og politik skal spille i at forbedre forholdene for dyrene.