På de rigtige dage på det rigtige tidspunkt byder de danske kyster på ægte fiskeeventyr. Her beretter Malthe Ryge om en af de dage, hvor alt flasker sig og – ikke mindst – om baggrunden for succesen
Af Malthe Ryge
Hvad enten man er til fluefiskeri, spin eller orme fiskeri, er der tit mange flotte fangster at hente.
Særligt i de kolde måneder, samles mange fisk i alle størrelser i fjordene, oftest svømmer de rundt i store stimer, og har man først fundet stimen og dagens agn, kan man til tider opleve et helt eventyrligt fiskeri.
[dropcap size=big]D[/dropcap]e mange danske fjorde, byder på et unikt og varieret fiskeri efter havørred, på stort set alle tider af året.
En tidlig og råkold januarmorgen, mødes jeg med tre af mine venner ved Mariager fjord, vi skal fiske igennem, inden den står på whist og god mad resten af weekenden.
Har selv været afsted et par gange tidligere på ugen, og fiskeriet har været forrygende.
De sidste ture har det været en stor blanding af undermålere, farvede fisk, nedfaldere og enkelte overspringere, som har hugget på min agn, fangster på 10-30 fisk på en dag har været normen, så forhåbningerne er sat godt op og har nærmest lovet Kim, at det er i dag han skal fange sin første kystørred over målet.
Efter at kaffen er indtaget og dagens flue knyttet på forfanget, sender jeg Kim ud på et lavt rev, han har kun skridtstøvler på, så hans vade dybde er lidt begrænset i forhold til os andre. Får udpeget et par pladser til de andre, hvorefter jeg selv begynder at affiske vandet et stykke fra Kim, når dog ikke mange kast inden jeg kan høre et pift og kan se at han står med godt fleks på stangen. Vil egentlig rulle ind for at assistere ham med landingen, men inden jeg når så langt, mærker jeg et lille stød i stangspidsen og mit modhug bliver besvaret med et par tunge rusk i den anden ende.
Ind og retur
Efter lidt tovtrækkeri på det lave vand, kan jeg ane en nedfaldsfisk omkring de 60 cm. Ind til en hurtig afkrogning i strandkanten, hvorefter den bliver sendt retur på sin æde togt i fjorden.
Kan høre Kim nærme sig, og da jeg kigger op, kan jeg med glæde konstatere, at han kommer med en fin blankfisk omkring halvmeteren.
Vi fejrer Kim’s første måls ørred med en hurtig kop kaffe, men inden længe er der fisk, der viser sig i overfladen, så vi genoptager hurtigt fiskeriet. Historien gentager sig, Kim får hurtigt kontakt til en lille blankfisk, og jeg kan genudsætte en 50 centimeters hanfisk i fuld gydedragt.
Der er tydeligvis en stor stime større fisk samlet foran os, de viser sig konstant i overfladen, med store hvirvler og spring.
Et par kast senere, er der igen bud efter kobberbassen og denne gang, er der væsentligt mere gang fisken, den går fri af vandet flere gange, inden den sætter i et godt udløb.
Efter nogle minutters fight, kan jeg gribe en mangeplettet fjordørred om halen.
Fisken er i glimrende kondition, har det for fjordørreder så karakteristiske gyldne skær og tillige en enkelt rød plet på hver side. Målebåndet stopper lige under de 60 centimeter, og da kobberbassen sidder dybt begravet i svælget på fisken, bliver den udvalgt som dagens aftensmad.
Får signaleret til de to andre, som står et godt stykke fra os, at de skal komme ned til os, da der tydeligvis er mange fisk samlet her.
Den næste times tid, er der næsten konstant en af os som har fisk på, og meget atypisk for fiskepladsen, fanger vi stort set kun fisk over målet. Der er slanke nedfaldsfisk med slidte finner, tykke og storplettede fjordørreder samt enkelte rigtig fine halvmeters blankfisk.
Som afslutning sætter Kasper krogen i en tung fisk, og efter en del tovtrækkeri sidder han med en 68 centimeters fisk i favnen, fisken er overraskende blank og i fornuftig stand, men hovedet ser lidt for stort ud, så vi kipper med hatten og iagttager den svømme roligt tilbage mod dybet.
Herefter dør fiskeriet fuldstændigt ud, men vi er også mere end tilfredse, da vi lidt senere begiver os mod bilen og varmen derhjemme.
