Historie: Aftaler i VFR blev indgået i korridorerne, påpeger en allerede dengang tidligere DJ-formand under et interview med Netnatur.dk. Året var 2007 og VFR virkede nærmest som landets øverste myndighed i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning …
Af Redaktionen
Antallet af arkiv-artikler med historisk relevans finder vi på redaktionen ganske overvældende, men i arkivet kan man ikke undgå at bemærke artiklen med overskriften: “Jeg havde en gentleman aftale med DOF’s formand” …
Bag udtalelsen står DJ’s tidligere formand Kristian Raunkjær.
På det tidspunkt er Kristian Raunkjær allerede trådt af som formand for Danmarks Jægerforbund som konsekvens af måneders skriverier om nepotisme og misbrug af medlemmernes midler.
Læs mere: Jægerformandens sidste skud
Den nye formand hedder på det tidspunk Ole Roed Jakobsen og han lægger sig i spidsen for en helt anden ledelsesstil end den, som havde været praktiseret siden Danmarks Jægerforbund så dagens lys. I øvrigt efter sammenlægning af tre landsdækkende jagtforeninger.
Ole Roed Jakobsens ledelsesstil bliver opfattet som mere konfronterende. Både af de øvrige medlemmer af Vildtforvaltningsrådet, men også indad til, hvor den nye formand ser det som sin opgave, at rydde op i det skandaleramte forbund.
Kamp til stregen
Den nye formand vil have Jægerforbundssagen lukket ned hurtigt og ret hurtigt lover han desuden Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kamp til stregen.
Den nye stil deler vandene og i 2007 tager Kristian Raunkjær bladet fra munden og fortæller om, hvordan man tidligere samarbejdede og indgik aftaler i Vildtforvaltningsrådet.
I et interview med Netnatur.dk afslører han, at aftaler i Vildtforvaltnignsrådet ofte blev indgået i korridorerne.
For mange var dette allerede mere eller mindre kendt, men denne gang kom udtalelsen direkte fra en, der tidligere havde spillet en hovedrolle i rådet, som som mere eller mindre virkede som landets øverste myndighed i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning.
Interviewet med den tidligere Jægerforbundsformand finder vi så opsigtsvækkende, at det fortjener en plads i denne oversigt over artikler med særlig historisk betydning.
Læs artiklen her: