Dåvildtjagt på en øde og ubeboet ø, er en ganske særlig oplevelse, lyder det i Jagtbogen Europa Rundt
Af Michael Sand
– I morgen sejler båden. Så hvis du skal skyde en brunsthjort i år, er det nok ved at være sidste chance.
Det var skytte Kjeld Fisker fra Hverringe Gods, der ringende, da vejret atter tillod sejlads til den lille ø, Romsø i Storebælt.
– Øh, jo … stammede jeg, mens tankerne om næste dags gøremål drønede gennem hovedet.
– Det lyder godt, sagde jeg påtaget kækt. Jeg tog chancen velvidende, at jeg ikke helt havde helt styr på morgendagens programmer, selv om jeg altid forsøger at holde bogen så åben som mulig. Midt i jagttiden, kan alt ske.
– Ok, så ses vi på havnen i Kerteminde kl. 7.30, sluttede skytten.
En aftale er som bekendt en aftale, og nu skulle de øvrige aftaler reddes i land, hvilket dog heldigvis ikke blev noget større problem. For at få kabalen til at gå op, måtte Robin dog tage en fridag. I stedet for matematik, dansk og nogle timer i skolefritidsordningen stod den på hjortejagt på en øde ø.
Tilmed var der næsten garanti for at nedlægge en stor fuldskuflet dåhjort, hvis tyrkiske aner kan føres tilbage til 1200-tallet, hvor de blev udsat på øen. Kun her kunne de være i fred for ulve …
