Under de fleste danske jagtforhold og skudafstande er der ikke mange riffeljægere, der bekymrer sig om vindens påvirkning. Men check alligevel vinden, når du kigger på vejrudsigten
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Til riffelprøven forventes det, at aspiranten kan ramme indenfor en radius på 20 centimeter på en afstand af 100 meter. Mange rutinerede riffeljægere ryster fortvivlet på hovedet, når disse krav diskuteres, idet de ofte anses som alt for lette.
Men under visse omstændigheder risikerer den rutinerede riffeljæger også at sætte sine skud uden for den magiske cirkel. Og dette blot på grund af en smule sidevind!
“Under jagt i Danmark er der vist ikke ret mange jægere, der bekymrer sig særligt om sidevinden.”
Blandt andet fordi mange skydebaner er bygget på en sådan måde, at der sjældent kommer vindpåvirkning af kuglen. Og hvis det endelig skulle ske, at skuddene er flyttet lidt i siden, har mange jægere en tendens til at tro, det “nok er kikkerten, der har fået et slag”, eller at man selv kom til at “rykke” skuddet af.
Helt hen i vejret
Man tager simpelthen ikke hensyn til vinden. Hvad metrologerne kalder frisk til hård vind, er jo ret almindeligt især om efteråret og kræver i høj grad at indgå i overvejelserne, inden skuddet slippes, som det fremgår af disse eksempler:
På ovenstående foto er den kendte 20 centimeter blad-cirkel indtegnet. De fleste jægere vil næppe have noget problem med at sætte sine skud inden for denne cirkel. I hvert fald under vindstille forhold, med en velholdt riffel af god kvalitet, hvor egenspredningen i en velholdt pibe normalt vil holde sig omkring 1 MOA*, her markeret med rødt.
En god skytte vil under ideelle forhold også kunne holde sin personlige skudspredning på omkring 1 MOA, så den kombinerede spredning af riffel og skytte vil ligge på maksimalt 2 MOA, her markeret med grønt.
Med en egenspredning på 1 MOA vil riflen altså holde sig inden for en cirkel på max 1,5 cm i radius, hvilket tillader skyttefejl på hele 8,5 cm i hver retning, før skuddet ryger uden for cirklen.
Men tilføjer vi nu en frisk vind fra venstre på 12 sekundmeter, så kan situationen ændre sig dramatisk.
Ovenstående billede viser resultatet, når en jæger er på jagt med en .308Win ladet med den populære 11,7 grams Oryx kugle fra Norma. Her vil den friske vind på 12 sekundmeter flytte kuglen hele 10,7 centimeter på 100 meter! Skuddet rammer uden for bladcirklen ved kryds nr. 1 og det endda uden at indregne riflens egenspredning eller skyttens eventuelle manglende “jordforbindelse”.
Forsøgte en rutineret jæger uden at bekymre sig om vinden, at tage riffelprøven under disse forhold, ville han altså dumpe med et brag.
Og endnu værre; øges afstanden til blot 150 meter, der bestemt ikke kan betragtes som et usædvanligt eller vanskeligt skud, bliver resultatet endnu mere katastrofalt, resulterende i en kedelig anskydning ved kryds nr. 2.
En løsning på problemet er selvfølgeligt at anvende et kompenserende sigtepunkt som indikeret på billedet ved punkt A og B. Men det bliver vanskeligere at bedømme ved større afstande og allerede på 300 meter er helt oppe over én meter.
Win-win ved kugleskift
Men en anden og bedre løsning er simpelthen at skifte patron: Ved skift fra 11,7 gram Oryx til 11,7 gram Nosler Partition, også ladet af bl.a. Norma, ændres sidevindspåvirkningen ude på 300 meters fra hele 110 cm til kun 62 cm. Den giver oven i købet en forøgelse i anslagsenergien på hele 668 joule!
En betragtelig gevinst taget i betragtning, at begge kugler startede fra riflen med en Vo på 796 m/sek og Eo på 3.708 joule.
Og forklaringen er egentlig ganske simpel, da den skal søges i de to kuglers aerodynamiske form, altså kuglens ballistiske koefficient.
Resultatet af patronskiftet ses tydeligt på dette fotografi, hvor skud nr. 1 på 100 meter klart er indenfor den magiske cirkel. Den eneste korrektion der ville være nødvendig, for at få skud nr. 2 på 150 meter ind i cirklen, ville være at holde bare en anelse til venstre for cirklen. Altså en korrektion der ville være ganske let at foretage, uden at tabe byttet af syne i yderkanten af sigtekikkerten.
Normas 11.7 grams Oryx er en typisk tykmavet kugle med en ringe aerodynamisk form, der kun giver en ballistisk koefficient på 0,288.
Denne Nosler Partition, der også har en vægt på 11,7 gram, har i modsætning til Oryxen en betydelig bedre aerodynamisk form med en mere tilspidset forende og opnår derfor en BC på 0,474, hvilket næsten halverer vind-afdriften og forøger anslagsenergien med hele 42% ude på 300 meter.
Noslers kugle Accubond, ligeledes i 11,7 gram, har en BK helt oppe på 0.507, blandt andet grundet den slanke bagende (boat tail) og den ekstra tilspidsede plastikspids. Så hvis Norma på et tidspunkt skulle beslutte sig for at lade denne kugle i .308Win, kan der forventes endnu bedre tal for langdistance skydning. Men indtil da er Nosler Partition i 11,7 gram én af de bedste til skydning i kraftig vind i netop .308Win.
Ovenstående tal gælder for en sidevind, der kommer mere eller mindre vinkelret på skudretningen og gælder næsten hele veje fra rygvind til modvind. Forrest og bagest i skudretningen skal korrektionen dog reduceres eller helt glemmes.
Den nedenstående godt 50 år gamle militære tegning viser på en simpel måde, hvor meget korrektion man bør lægge ind afhængig af vindretningen.
Klokken 12 er selvfølgelig retningen til byttet og klokke 6 er rygvind i forhold til jægeren.
Det kan være svært for den enkelte jæger, at finde tal for vindafvigelsen, men enkelte ammunitionsfirmaer inkluderer det i deres katalog og den velinformerede jagtforretning burde også kunne være behjælpelig med talværdier.
Endelig kan man også finde adskillige Apps til smartphones, hvor man til mange ammunitionstyper kan se vindpåvirkningen.
*) På 100 meter svarer 1 MOA (minute of arc, men ofte fejlagtigt kaldt minute of angle) til 29,1 mm, altså stort set 30 mm, som nok er lettere at huske. Rådyrets træfcirkel er altså lige knapt 7 MOA i diameter på 100 meter.