Hvepsefjernelse.dk – annonceartikel
Af Netnatur
Billig og effektiv bekæmpelse af hvepse, bier og myrer, som har etableret sig i boliger, er filosofien bag virksomheden hvepsefjernelse.dk
Det fortæller Nicklas Krogh Lynge, som er stifter og indehaver af firmaet, der holder til ved Hald Egen ved Viborg, men som dækker hvepsebekæmpelse m.m. i hele Jylland.
Den unge iværksætter og indehaver fortæller, at en stram og organiseret kalender gør det muligt at effektivisere kørslen og dermed holde omkostningerne for kunderne nede, når f.eks. hvepse eller bier skal bekæmpes, fordi de har indtaget boligen.
– Det er især lidt ældre huse, der udsættes for “årevingede” insektangreb. Navnlig huse med udhæng er udsatte, fortæller han.
Selv om firmaets fokus er bekæmpelse af både bier, myrer og hvepse, er det især hvepse, der gør hverdagen travl, når sæsonen begynder omkring april og maj måned.
– Omkring 98% af vores udkald retter sig mod hvepse, som oftest den almindelige gedehams, men også den tyske variant, der kendetegnes ved at bygge langt større.
– Jeg har været ude ved hvepseboer, hvor der skønsmæssigt har levet omkring 10.000 hvepse, siger Nicklas Krogh Lynge, der også ser, at de store kæmpegedehams – også kaldet “ulven” blandt insekter grundet dens appetit for frisk insektkød – fylder en del. Navnlig når vejrforholdene passer. Hvepsene trives bedst omkring 20 grader og når sommeren er god, er der særligt travlt hos hvepsefjernelse.dk
” Vi (hvepsefjernelse red.) bekæmper primært hvepse, og gør det altid med respekt for naturen i det bedst mulige omfang. Dette betyder blandt andet, at vi donere honningbier til biavlere, og altid gør et forsøg på at flytte humlebier. Dog er hvepse anset som et skadedyr, da mange mennesker er allergiske, og dette kan være livsfarligt. Derfor rykker vi altid hurtigt ud, og bekæmper med fuld garanti, så kunden kan nyde en 100% hvepsefri sommer!” Kilde: Hvepsefjernelse.dk
Nicklas Krogh Lynge fortæller også, at der er 7 arter hvepse i Danmark …
Den mest opsigtsvækkende er kæmpe gedehams, som er mere end dobbelt så stor, som almindelig gedehams.
Den store insektædende hveps holder i reglen afstand til mennesker og Nicklas Krogh Lynge mener ikke. man behøver være bange for hvepsen, selv om den ser stor ud og kan lyde faretruende med de kraftigt brummede vinger.
– I reglen holder den til i større skovområder, hvor den lever uden at genere mennesker, men naturligvis sker det, at den slår sig ned og bygger bo i områder, hvor dens tilstedeværelse kan blive en udfordring
Nicklas Krogh Lynge er f.eks. blevet kaldt ud til et distrikt, hvor kæmpe-hvepsen havde påbegyndt et byggeri i et jagttårn, der skulle anvendes til jagt på råvildt.
Ligeledes nævnes et eksempel med en kvinde, som oplevede, at hun havde fået en ny nabo i form af en dronning, som valgte at etablere sig og grundlægge et nyt samfund af kæmpehvepse i hendes lade.
– Kvinden valgte i første omgang at lade kæmpehvepsen blive i nabolaget, men da hvepse-dronningen senere på sæsonen forlod boet og sit afkom ændrede kvinden mening.
– Når dronningens mission er fuldført og hun trækker sig fra boet, opstår der nemlig en helt ny situation i det ellers velorganiserede insektsamfund.
– Hvepsene drikker sig bogstaveligt talt fulde i sukker og de mange hvepse, der før levede side om side med mennesker begynder at blive mere pågående. Det sker bl.a. fordi de tiltrækkes af lys og kvinden oplevede nu, at de mange gedehamse så at sige begyndte at banke på hendes vinduer ved aftenstid.
– Kæmpe gedehamse er kendt for ikke at sove og der er altid nogle, der er på arbejde og som tiden gik blev det en større og større udfordring for kvinden at håndtere de store insekter. Og da hun en dag blev stukket, var det slut med tålmodigheden. Herefter ringede hun tilhvepsefjernelse.dk, som kunne fjerne det delvist forladte hvepsebo, som var hjemsted for kæmpehvepse i tusindvis.
Sæsonen begynder i reglen med humlebier på loftet og murbier, der graver sig ind i løst mørtlen på lidt ældre huse. Senere følger bekæmpelse af myrer og omkring maj, juni bliver der for alvor travlt, når hvepsesæsonen begynder. Video: Hvepsefjernelse.dk
Ideen til hvepsebekæmpelse kom en dag, hvor Nicklas Krogh Lynge oplevede, at der blev etableret et hvepsebo i hans barndomshjem.
Han undersøgte mulighederne for at få fjernet boet, men fandt, at priserne var temmelig høje – arbejdstiden taget i betragtning.
I hans familie har der altid været en del biavl og derfor vidste han, at opgaven med at fjerne boet ikke var særlig kompliceret.
Priserne var dog ikke til at gradbøje og dermed var ideen til hvepsefjernelse.dk i realiteten grundlagt.
– I begyndelsen cyklede jeg rundt til de steder, hvor der var problemer, senere købte jeg en bil og derfra begyndte det at gå hurtigt.
– Jeg kunne hermed dække et større område og ved at samle og koordinere min indsats, kunne jeg tilbyde kunderne rigtig gode priser.
Når det blev bekæmpelse af hvepse, der blev Nicklas Kroghs levebrød, var det ikke nogen tilfældighed.
– Jeg har altid interesseret mig for insekter og for opstart af virksomhed. Det var derfor fedt at finde et forretningsmæssigt hul i markedet, og samtidig arbejde med noget, som jeg finder rigtig spændende.
I dag er snart otte år siden at Nicklas Krogh Lynge begyndte sin erhversrejse og alene sidste år havde han omkring 1.000 opgaver … i alt fjernede han omkring 1.500 hvepseboer.
– Jeg regner med at ansætte folk næste år. Det gør os i stand til at dække et endnu større geografisk område end det nuværende, som i almindelighed “kun” omfatter Midt- og Nordjylland.
– Desuden vil vi sætte endnu mere fokus på bekæmpelse af myrer, som er et problem, som de fleste husejere kender til.
– Mange af vores kunder har dog også udfordringer med f.eks. muldvarper og mosegrise. I den kommende sæson vil jeg derfor også inddrage denne del i vores forretning, siger Nicklas Krogh Lynge.
Bekæmpelse af hvepse vil dog fortsat være det primære, vurderer han. Især i de år hvor sommeren er varm, er der travlt, da hvepse trives bedst ved temperaturer på omkring 20 grader.
På spørgsmålet om hvor mange gange han er blevet stukket af en bi eller en hveps, lyder svaret: – Det har jeg ikke tal på …
– Men jeg modtager i reglen mit daglige stik. Oftest fordi jeg ikke har sikret mig, at f.eks. handskerne slutter helt tæt.
– Næste år skal der dog strammes op på den del. Især ved ansættelse af medarbejdere er det vigtigt, der er ekstra meget styr på sikkerheden. For godt nok er et hvepsetik eller bistik ufarligt for de fleste, men insektgift sprøjtet ind i nærheden af hoved og hals skal man ikke spøge med, lyder det fra Nicklas Krogh Lynge, som påpeger, at man aldrig helt kan undgå at blive stukket.
Han mener det er en kalkuleret erhvervsrisiko, når man er indehaver af hvepsebemæmpsle.dk
Idé til hvepsefjernelse
Vil også fjerne muldvarpe og mosegrise