Hvepsevågen hedder på engelsk “honey buzzard”, og det passer fantastisk godt på den – for dens fortrukne føde er nemlig hvepse – og navnligt laverne
Af Redaktionen
Hvepsevågen (Pernis apivorus) kan minde en hel del om musvågen i udseende, men den har lidt længere vinger og hale. Desuden har den en mere langstrakt hals og hovede – sidstnævnte er lidt “dueagtig”.
Farvetegningen er i øvrigt – ganske som hos musvågen – variabel. Den kan variere fra næsten helt hvid over rødbrun og til helt en helt mørkebrun farve.
Levesteder
Hvepsevågen er primært en europæisk ynglefugl, men dens udbredelse strækker sig gennem Rusland og ind i den vestlige del af Sibirien. I Europa yngler arten i et bredt, centralt bælte, som strækker sig tværs over kontinentet. Således yngler den hverken i de aller nordligste eller sydligste dele af Europa og kun meget lokalt og fåtalligt på De Britiske Øer.
I Danmark yngler arten fortrinsvis i ældre løvskov og forekommer derfor primært på Øerne og i det østlige Jylland. Hvepsevågen fouragerer dog i mere lysåbne landskaber såsom enge og moser og er således afhængig af, at sådanne findes i nærheden af ynglestedet.
Hvepsevågen er en almindelig trækgæst i Danmark, da den yngler i noget større antal i Sverige og Finland end herhjemme. Forårstrækket er i anden halvdel af maj og begyndelsen af juni og efterårstrækket i den sidste uge i august eller første uge af september, afhængigt af vejrforholdene.
Størstedelen af trækket falder på ganske få dage, hvor man kan være heldig at se store flokke af hvepsevåger trække forbi; f.eks. passerede hele 3.000 fugle ved Hyllekrog på Sydlolland den 3/9-2004.
Det er dog kun småting ved siden af et af verdens absolut bedste træksteder for arten, Eilat i Israel. Her er talt op mod en kvart million hvepsevåger på træk på et enkelt forår! Hvepsevågen overvintrer i tropisk Afrika, syd for Sahara.
Hvepsevågens føde
Hvepsevågen lever – ikke overraskende med navnet – mest af hvepse. Det er dog hovedsagelig hvepselarver, den æder, idet de voksne hvepse især tages for at undgå deres stik. For at være helt sikker på ikke at blive stukket i halsen af en hveps nipper den brodden af hvepsen, inden den svælger den.
Hvepsevågen er ganske godt tilpasset denne levevis; den er således skælbeklædt på udsatte steder såsom ansigtet og benene. Sidstnævnte er endvidere kraftigt byggede, således at den er i stand til nemt at grave hvepseboer ud af jorden.
Bestandsudviklingen
Den danske ynglebestand er på omkring 650 par og har været ret stabil siden 1980. Bestandsudviklingen er ret dårligt kendt før 1980, hvor DOF’s rovfuglegruppe begyndte sine systematiske undersøgelser. Den vurderes dog at have været nogenlunde stabil igennem lang tid.
Artens skjulte levevis og den korte opholdstid i Danmark hvert år har muligvis betydet, at den ikke har været så udsat for forfølgelse som mange af de andre danske rovfugle.
Til gengæld har der længe været problemer med ulovlig jagt på hvepsevåger under trækket i Sydeuropa, først og fremmest på Malta og i Syditalien. Tilbagegangen i de svenske og finske hvepsevågebestande gennem de seneste par årtier er sat i forbindelse med denne bekæmpelse.
Fakta om hvepsevågen
Vingefang: 135-150 centimeter
Længde: 55 centimeter
Vægt: 600-1.100 gram
Ynglealder: 2-3 år
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 30-35 dage
Ungetid: 40-44 dage
Kilde: dof.dk
