Såfremt vi nedsætter vores kødforbrug med 70% kan vi ifølge ny undersøgelse indhente de sidste ni års globale CO2 udslip
Af Redaktionen
Landområder der nu anvendes til at producere kød, ville kunne opsuge de sidste 16 års globale CO2-udslip, hvis vi droppede animalske produkter.
Det skriver Ingeniøren.dk, der henviser til ny undersøgelse genneført af en række amerikanske universiteter fra bl.a. Harvard og New York Universitet.
Årsagen til at forbrug af kød anses som en stor CO2 belastning bunder i at produktionsformen kræver mere plads end produktion af vegetabilske fødevare.
Det er dog næppe sandsynligt, at alle på hele kloden vil holde op med at spise kød selv om mange klimaeksperter hævder, at vi hænger i det yderste af neglene, hvis vi skal undgå ødelæggende temperaturstigninger på grund af høje CO2 udledninger.
Derfor har forskerne set på et scenarie, hvor klodens kødforbrug reduceres med 70 procent og dette vil ifølge beregninger frisætte landområder, der kan reducere 332 gigaton CO2 … eller en mængde der svarer til de sidste ni års globale udledning.