Hygiejne i forbindelse med nedlagt vildt

Jægere må levere mindre mængder vildt (årligt 5-10 stykker klovbærende vildt og 500 stykker småvildt såsom fugle og harer) eller kød af vildt til den endelige forbruger, eller sælge en mindre mængde vildt til detailvirksomheder (fiske- og vildthandlere).

Hvis jægeren nedlægger vildt med henblik på videresalg til en vildthåndteringsvirksomhed skal mindst 1 person i jagtselskabet have gennemført uddannelse i Vildtsygdomme og Hygiejne for Jægere (Hygiejnekursus).

LÆS OGSÅ:

Hygiejnekursus for jægere er andet end håndvask

Vurdering af vildtets egnethed som fødevare

Det påhviler alene jægeren at vurdere det nedlagte vildts egnethed som fødevare, og det er nødvendigt at danne sig et samlet billede af det enkelte stykke vildt.

Følgende overvejelser skal altid indgå:

• Ydre forhold der gør det uegnet til konsum (f.eks. dyret er eftersøgt men først fundet næste dag)
• Viden om uhensigtsmæssige miljøforhold i området (f.eks. forurenet jord)
• Viden om sygdom i vildtbestanden (f.eks. tuberkulose)
• Observationer der indikerer abnorm adfærd (f.eks. slingerhed)

Derefter følger:

• Visuel inspektion af huld, pels eller fjerdragt.
• Tegn på diarre eller andre forandringer fra det normale billede.

Læs mere netnatur.dk/MAD

Hygiejne i forbindelse med nedlagt vildt får mere og mere opmærksomhed på danske jagter, hvor det store hjortevildt fylder mere og mere

Håndtering af nedlagt vildt

Ved håndtering af det nedlagte vildt er det vigtigt, at de bakterier, der er i tarmkanal eller i mundhulen, ikke kommer ud på kødet. Hvis dyret er sundt og frisk, er der ikke bakterier i kødet. Sådan skal det også gerne være når udrivningen er tilendebragt.

Skuddets placering har stor betydning for vurderingen af, om det nedlagte vildt egner sig som fødevare.

Waidskud (maveskud) kan medføre, at store dele af dyret er uegnet til menneskeføde, da tarmbakterier sætter sig i kødet, og dermed finder vej til køkkenet.

Men jægeren skal også være opmærksom på, at der kan ske forurening af dyret fra hænder, redskaber og underlag under håndteringen.

God hygiejne kan reducere risikoen for overførsel af bakterier fra omgivelserne til kødet. Hænder og redskaber skal være rene – det vil sige, at hænder skal vaskes inden brækning af dyret påbegyndes, eller man skal anvende et par éngangshandsker.

Rent græs er ikke nok til at rense knive og hænder med, når man arbejder med fødevarer!

Hvis kniven forurenes under arbejdet (f.eks. af tarmindhold eller tabes på jorden), skal kniven skiftes ud med en ren – eller vaskes med vand og sæbe. Dyret bør være anbragt på et rent underlag (f.eks. medbragt plastik) eller ophænges under håndteringen.

Bakterier er naturligt forekommende i miljøet, i dyr og mennesker. Formeringshastigheden (væksthastigheden) afhænger bl.a. af temperatur og fugtighed. Således er det muligt, at bakterieantallet kan fordobles ca. hvert 20. minut ved stuetemperatur, mens en fordobling kan tage flere dage ved køleskabstemperatur.

Hvis der ikke er fundet unormale forandringer ved undersøgelsen, der ikke har været observeret unormal adfærd, og der ikke er mistanke om miljøforureninger, kan kødet godkendes til konsum.

Betændelsestilstande, belægninger af nyere dato, svulster, misfarvninger og abnorm lugt vil betyde, at det pågældende vildt ikke umiddelbart kan vurderes som egnet til konsum.

Hvis der er sygdomsmæssige forandringer eller andre anormaliteter på dyr, der skal videregives til en vildthåndteringsvirksomhed, skal dette noteres på dyrets følgeseddel, og alle organer, bortset fra tarme og maver, skal følge med kroppen til vildthåndteringsvirksomheden.

Håndtering af skudte raske dyr til konsum

• Vær opmærksom på en god hygiejne ved opbrækning og forlægning af vildtet
• Lad ikke hunde få adgang til indvolde i forbindelse med brækningen af vildtet
• Alt slagteaffald herunder hoved, skind mm. kan bortskaffes med dagrenovation, puttes i en alm. plastpose og smides i ens egen skraldespand til forbrænding. Det er især vigtigt i de tilfælde, hvor vildtet er transporteret fra et jagtterræn til jægernes bopæl i en anden landsdel

Indberet data om rådyr til vildtsundhed.dk, da også oplysninger om raske dyr hører med til det fulde billede af sundhedstilstanden i den danske rådyrbestand.