Færdes man ofte i naturen langs vandløb, så er der stor sandsynlighed for, at man kan være heldig at møde den lille blå isfugl, der som et lyn farer gennem luften
Af Redaktionen
Først i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte isfuglen (Albedo atthis) at yngle i Danmark.
I starten af 1970’erne var den danske ynglebestand omkring 200 par, men på grund af isvintrene i starten af 1980’erne faldt bestanden til mellem 50 og 100 par.
Siden er bestanden dog forøget og udgør nu en stabil bestand på omkring 300 par.
Isfuglen findes hovedsageligt i Midt- og Østjylland, men er også at finde i det øvrige Jylland samt på både Fyn og Sjælland. Mange af fuglene vælger at trække sydpå om vinteren.
Levevis
Isfuglen lever og yngler i klare og rene søer og vandløb, hvor der er rig fauna af små fisk, som udgør langt størstedelen af isfuglens føde.
Ind imellem tager fuglene dog også små krebsdyr og vandinsekter.
Det er nødvendigt, at der på levestederne er jord- og lerskrænter, da isfuglene yngler i skrænterne, hvor de graver et endog meget dybt redehul.
Isfugle kræver ro omkring ynglestedet.
Det er nødvendigt, at der på levestederne er jord- og lerskrænter, da isfuglene yngler i skrænterne, hvor de graver et dybt redehul.
Hvad kan hjælpe isfuglen?
Naturgenopretning, hvor udrettede åstrækninger genslynges, vil være en fordel for isfuglen, fordi der i åslyngningerne vil skabes eroderede skrænter, som er egnet til ynglested.
Når isfugle søger føde sker det fra en udsigtspost, som oftest er en gren, der rager ud over vandet, og man kan derfor hjælpe arten ved at sørge for, at der er forekomst af træer langs søer og vandløb.
Man kan også hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af cirka 200 meter fra reden i perioden april til midt i juli.
Sådan er isfuglen beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I
Bern-konventionens liste II
Fredet
Kilde: Miljøstyrelsen
