Pressemeddelse af Dyrefoder.dk
Michael Hjulskov, der er autodidakt programmør, har i en længere årrække arbejdet med etablering og udvikling af webshops, dels egne koncepter, men også udviklet webshops for andre virksomheder.
– Jeg etablerede sammen med en kompagnon min første webshop tilbage i 2008, siger Michael Hjulskov. Vi købte en mindre eksisterende webshop med et sortiment indenfor dyrefoder og dyre artikler – udviklede den, og gjorde den langt mere kundevenlig. I løbet af ganske få år opnåede vi en million omsætning, hvori der også var et fornuftigt afkast til os som ejere, udtaler den unge iværksætter.
Efterfølgende opbyggede han en ny hjemmeside, der solgte helsekostprodukter. Begge virksomheder er efterfølgende solgt, den sidste til en anden større aktør indenfor internethandel i Danmark.
Iværksættertrang
Nu har iværksættertrangen igen bidt sig fast i Michael Hjulskov, der nu er på banen med en ny webshop. Denne gang er det igen hunde og katte, der skal leveres foder til.
– Jeg var heldig, at få mulighed for at købe domænenavnet www.dyrefoder.dk, udtaler Michael Hjulskov, som har brugt omkring 10 måneder på at udvikle hjemmesiden
– Siden hjemmesiden gik online i marts måned i år, har siden oplevet en yderst tilfredsstillende tilgang af kunder, lyder det fra indehaveren af Dyrefoder.dk
Kundefokus
På spørgsmålet om, hvorfor netop han har succes i et marked, hvor der er et hav af webshops, lyder svaret: Kundefokus.
– Jeg har altid i min udvikling af webshops haft fokus på at gøre det så let for kunden som overhovedet muligt, samtidig med at servicen og ærligheden er i top, siger Michael Hjulskov.
– Når kunden først har registreret sig med navn og adresse, tager det kun få klik med musen før købet er gennemført, og varen står på dørtrinnet hos kunden dagen efter. Jeg tager ofte mine kunder med på råd i forhold til at optimere siden, og netop at gøre det så let for kunden som muligt. Det sidste nye tiltag på siden er muligheden for automatisk genbestilling, hvor kunden bliver bedt om at opgive med hvilket interval, foderet ønskes leveret, hvilket herefter sker automatisk.
– Jeg har altid valgt kun at sælge kvalitetsprodukter, som jeg selv kan stå inde for. Desuden gør jeg meget for, at relevant produktinformation er tilgængelig på webshoppen. Desuden kan jeg træffes både på mail og telefon helt frem til kl. 20.00 på både hverdage og i weekenden, lyder det fra Hjulskov, der oplyser at han samler på tilfredse kunder og altid gør sit yderste for at leve op til kundernes forventninger.
Fremtiden
– Livet som selvstændig er den rette hylde for mig. Jeg trives med at være min egen chef, og finder stor motivation ved hver morgen, at sætte mig til tastaturet og passe min virksomhed. Denne gang vil jeg beholde virksomheden og udvikle den til en større og betydelig spiller indenfor salg af dyrefoder og i øjeblikket arbejdes der sammen med en rådgiver på udarbejdelse at en strategiplan, der skal bringe virksomheden frem til den ønskede position i markedet.
– Mit mål er, at jeg i løbet af en kort årrække får skabt en virksomhed, hvor jeg er omgivet af medarbejdere med samme passion og engagement som jeg selv samtidig med, at der skabes en virksomhed, der giver et fornuftigt afkast og ikke mindst et sted, hvor vi alle trives med at arbejde, slutter Michael Hjulskov.
Michael Hjulskov kan kontaktes på:
kontakt@dyrefoder.dk
Mobil: 22116322