
Jæger og kendt profil død i tragisk ulykke under indskydning af jagtriffel
Jæger død under indskydning af jagtriffel
Af Redaktionen
En tragisk ulykke har ramt dansk håndbold. Den tidligere direktør i Ikast Håndbold, Jakob Mølgaard Christensen, er død under indskydning af sin jagtriffel. Han blev 49 år gammel.
Jakob Mølgaard Christensen er omkommet i en tragisk ulykke søndag aften. Ifølge oplysninger, der er bekræftet af familien, skete ulykken i et skovområde nær Engesvang, hvor han opholdt sig alene. Politiet vurderer hændelsen som en vådeskudsulykke. Det skriver Europamester
Jakob Mølgaard Christensen havde gennem flere år en markant rolle i Ikast Håndbold. Han var direktør i klubben frem til 2019 og fortsatte siden som bestyrelsesmedlem.
Han var derfor et kendt navn i håndboldmiljøet og havde stor betydning for klubbens udvikling både administrativt og sportsligt.
Ulykken skete i forbindelse med indskydning
Ifølge de første oplysninger var han i gang med at klargøre sin jagtriffel forud for den kommende bukkejagt den 16. maj, da ulykken indtraf.
Sagen har vakt stor opmærksomhed, både fordi Jakob Mølgaard Christensen var en kendt profil i sportsverdenen, og fordi omstændighederne beskrives som en tragisk hændelse.
Jakob Mølgaard Christensen efterlader sig hustru og to børn.
Læs mere på netnatur.dk/JAGTVAABEN
Kort om vådeskud
Vådeskud er betegnelsen for et utilsigtet skud affyret med skydevåben. I Danmark er de meget sjældne. Hændeligt uheld kan man aldrig helt gardere sig mod.
Man skal være opmærksom på at man ikke nødvendigvis er forsikret via den lovpligtige jagttegnsforsikring, da den kun dækker det erstatningsansvar, du som jagttegnsindehaver pådrager dig ved at afgive skud under jagt.
Hvis der går noget galt under indskydningen, kan man risikere at stå med ert erstatningsansver som jagttegnsforsikringen ikke dækker, da denne kun træder i kraft i forbindelse med ulykker opstår under jagt.








