Bred opbakning til Jægere mod Cancer fra landets jagtorganisationer til at støtte via Jægere mod Cancer i ugens store indsamling på tv …
Af Redaktionen
I denne uge afholder TV2 sin store årlige Knæk Cancer uge. Og her har Danmarks Jægerforbund, Dansk Land- og Strandjagt og Foreningen af Danske Buejægere givet fuld opbakning ved at opfordre deres medlemmer til at støtte via Jægere mod Cancer hvis de påtænker at støtte den store indsamling.
Jægere mod Cancer afleverer således det samlede indsamlede beløb fra denne uge til det store show på lørdag d. 24 oktober i jægernes navn.
Glenn Mosbæk Hegaard fra Jægere mod Cancer udtaler meget stor tilfredshed med at jægernes organisationer har opfordret deres medlemmer til at støtte.
– Jeg håber selvfølgelig, at endnu flere melder sig på banen, alt fra falkejægere, herregårdsjægere, hundeklubber og Schweisshundefolk er velkomne. Jo større en opbakning vi har, jo større støtte kan vi som jægere yde til at få bugt med en af det moderne samfunds store problemer.
Du kan støtte ved at donere et valgfrit beløb til Jægere mod Cancer på MobilePay eller Swipp nr. 52 30 50 62
Eller ved at købe støtteprodukter via jmcancer.dk eller på facebookgruppen Jægere mod Cancer.






