Vi har modtaget disse mindeord fra Dansk Land- og Strandjagt i forbindelse med Halldor Sørensens død
Vores mangeårige medlem og æresmedlem Halldor Sørensen er død 78 år.
Halldor Sørensen fik konstateret kræft i hovedet for et par år siden, som siden hen viste det sig at være mere fremskredet end han i første omgang havde troet.
Halldor Sørensen var en kæmpe ildsjæl for jagten i Danmark, derfor var han også med til at stifte Dansk Land- og Strandjagt i 1991.
Halldor var også med til at få starte lokalforeningerne op rundt om i landet, bl.a hans egen lokalforening DLS Fyn, her var han formand i rigtig mange år indtil for kort tid siden da kræfterne begynde at slippe op.
Halldor har haft mange tillidsposter i Hovedbestyrelsen, derfor har jeg personligt stor respekt for det store arbejde Halldor lagde i DLS. Hvis man havde et spørgsmål, så kunne man altid kontakte Halldor og få et kompetent svar. En af hans store kæpheste var høringssvar og jagttider, som han mente var det vigtigste at få indflydelse på som organisation og jæger. Han har sendt rigtig mange af dem og fået svar retur, men ikke alle svar han fik var lige acceptable, og derfor tilbage til tastaturet igen og klage over det svar der var givet.
Halldor havde også tid til nogle hobbys, han byggede violiner og spille også violin, kørte rundt på sin elskede motorcykel, kørte rundt og besøgte nogle af de gamle hovedbestyrelsesmedlemmer i DLS.
Vores tanker i Dansk Land- og Strandjagt 1991 går til hans kone Lis og familie her i den svære tid.
Ære være Halldors minde.
Pbv.
Ernst Sørensen
Landsformand








