Anholt: en isoleret ø med mulighed for at opleve jagt i helt unikke danske naturforhold, hvis man gør sit hjemmearbejde og kan gøre sine hoser grønne hos øens grundejere
Jagt og fiskeri på Anholt
Øjagt er en serie på netnatur.dk, der sætter fokus på jagt og fiskemuligheder på de mange danske øer. Af og til finder man i det enorme danske ørige muligheder, som er så unikke, at de ikke kan opleves andre steder i Kongeriget – fra sjældne jagtmetoder til kystfiskeri i stort set uberørt natur og havmiljø.
Læsere, som ønsker at tilføje informationer til artiklen omkring jagt og fiskeri på Anholt er naturliges meget velkommen til at skive til info@netnatur.dk
Af Redaktionen
Anholt giver en jagtoplevelse, der adskiller sig markant fra næsten alle andre danske øer, da en stor del af øen kategoriseres som Ørken. Denne eneste i Danmark
Øen har ret stor bestand af hare, og der kan også forekomme et stor antal duer og snepper under træk på dage med gunstige vind- og vejrforhold …
Fasaner og råvildt forekommer i lidt mere begrænset omfang, men alt jagt kræver naturligvis aftale med lodsejere, da der ikke er offentligt tilgængelige jagtarealer. For jægere, der planlægger tur, anbefales det at kontakte lodsejere i god tid eller søge hjælp på anden vis – f.eks. via lokal jagtforening.
Øens natur og karakter
Anholt er bemærkelsesværdig ved sit store ørken- og hedelandskab midt i Kattegat – noget helt unikt for Danmark.
Den tørre, sandede natur og de store vidder skaber en oplevelse af ro, frihed og rum til at nyde naturen. Øens sparsomme bebyggelser ligger især samlet omkring havnen og skaber en lille by med rolig atmosfære, langt fra fastlandets travlhed.
Hvem vil ikke gerne nedlægge en råbuk i Danmarks eneste ørken, som man finder på Anholt? Men bukkejagten er nok allerede reserveret og det skal ikke være derfor man plotter øen ind som næste danske eventyr og rejsedestination. Heldigvis har øen så meget andet at byde på – som jæger, lystfisker og almindelig nysgerrig i sit eget lands jagt, natur og kultur …
Transport til Anholt
Det mest benyttede transportmiddel er færge. Rutefærgen Grenaa-Anholt Færgefart sejler regelmæssigt mellem Grenaa og Anholt, og overfarten tager cirka tre timer.
Derudover er det muligt at komme til øen med egen lystbåde – især sejlbåd, da havnen er indrettet til lystsejlere og modtager et meget stort antal bådejere i sommermånederne.
Anholt Havn er øens centrale indgang for båd og havnen fungerer som lystbådehavn med bro, fortøjning, brændstof, toilet og bad samt plads til besøgende både. På havnen finder man også en købmand, der har åbnet i den mere turistprægede del af sæsonen … Købmanden er i øvrigt jæger og lystfisker. Måske han har et par tip, hvis man kigger forbi i åbningstiden.

På Anholt findes også en lokal sejlerforening, Anholt Sejlklub M/L, som måske kan være behjælpelig med kontakter til lokale fiskere eller bådejere, der kan hjælpe med adgang til strand og havjagt.
Ved at kontakte havnekontoret og/eller disse foreninger er der mulighed for at få adgang til båd-fiskeri eller havjagt, da faste charterture eller offentlig organiserede kuttere på Anholt ikke lader sig finde på nettet.
Vildt og fisk på Anholt
Vildtbestandene på Anholt består primært af hare, men også råvildt, skovduer (ringduer), snepper på træk, samt svømmeænder og dykænder på morgen- og aftentræk langs kysterne.
Fiskeriet i farvandene omkring øen kan på de rigtige dage være overraskende godt, da øen er uden egenlig dyrefabrikker og andre former for industri, der udleder nærigsstoffer og sprøjtemidler til kystområder, som i sagens natur desuden kendtegens ved stor vandgennemstrømning.

For havørred er kyststrækningen vest for havnen og andre steder med overgang mellem sten og sand mod nordvest blandt de mest oplagte steder.
Nordkysten kan også levere fint fiskeri efter f.eks. rødspætter, tunger, pighvar og andre fladfisk i roligt vand. Ikke mindst i overgangen mellem dag og nat hvor fladfiskene trækker ind over sandfladerne sydøst for havnen og langs de lave strande mod sydvest …
For at komme længere ud, hvor fangstmulighederne er større, er båd ofte nødvendigt.
Oplevelser ud over jagt og fiskeri
Når du besøger Anholt, bør du opleve øens unikke natur: Ørkenen, de hvide sandstrande, lange kyststrækninger og muligheden for at se store koncentrationer af sæler ved nordspidsen Totten. Øens isolering og rolige miljø gør den til en ideel destination for dem, der søger ro og en fornemmelse af at være i et helt unikt hjørne af Danmark, som kun de færreste kender til.
For den jæger eller lystfiskere, der gør sit hjemmearbejde og tilmed kan gøre sine hoser grønne hos de lokale grundejere byder Anholt på unikke oplevelser med muligheder for både harejagt i ørkenen, sneppejagt og fiskeri efter havørred og fladfisk i rent vand med levende og uspoleret bundvegetation …
Dark night på Anholt 
Anholt er officielt certificeret som Dark Sky International Park, hvilket gør øen til et af de mørkeste steder i Danmark.
Her kan du opleve stjernehimlen i sin reneste form uden lysforurening. Planlæg besøget på dage med klar himmel og uden måne for at få den bedste oplevelse. Havets og naturens ro gør natten til en unik oplevelse for naturelskere og stjernekiggere.



