
Den meget lille Kirk’s dik-dik antilope indgår ofte på ønskelisten under en storvildtsafari i Østafrika, men selv om den ofte nedlægges tilfældigt har jagten sine egne, unikke udfordringer
Af Redaktionen
Kirk’s dik-dik er en af Afrikas mindste antiloper og indgår som en mere eller selvstændig indsats under en storvildtsafari i Østafrika selv om mange dik-dik antiloper er nedlagt tilfældigt inder jagt på andre arter.
For jagtturisten begynder mødet med Kirk’s dik-dik (Madoqua kirkii) ofte i de tidlige morgentimer, hvor temperaturen er lavere, og dyrene er i bevægelse – oftest i tæt krat og akaciebevoksning.
Kirk’s dik-dik vejer typisk fire til seks kilo og har en skulderhøjde på omkring 35–40 centimeter. Netop størrelsen gør jagt på Kirk’s dik-dik til en disciplin, hvor korte skudafstande og præcise skud er afgørende.
Hunnen er ofte større end hannen. Og det skal man være meget opmærksom på, da hornene på hannen nemt gemmer sig i den hårdusk som begge køn har …
Kirk’s dik-dik lever i tør savanne og semi-aride områder i Østafrika og danner territoriale par med små revirer. Hunnen er oft større end hannen … og parret bevæger sig ofte sammen ad faste veksler i vegetationen.
Under jagt på de små antiloper må man træde varsomt. Kirk’s dik-dik reagerer hurtigt på bevægelse og søger dækning i det tætte krat når fornemmer ugler i mosen. Som råvildtet sikrer de ofte inden de trækker sig og det kan alligevel give en skudchance, selv om chancen anses som spildt …
Jagtform og praktiske forhold
Jagt på Kirk’s dik-dik foregår typisk som pürsch i tæt krat og akaciebevoksning. Skudafstande ligger ofte mellem 30 og 80 meter. Stabil skydestilling og rolig fremgangsmåde er afgørende.
Lette kalibre som .222 eller .243 anvendes hyppigt ved jagt på Kirk’s dik-dik for at sikre korrekt kugleplacering og begrænse beskadigelse af horn og skind til trofæ.
Safariens økonomiske rammer
Trophy fee for Kirk’s dik-dik i Tanzania ligger normalt omkring 500–600 USD. Kirk’s dik-dik nedlægges som regel under en storvildt-safari, hvor daglige rater, licensperiode og professionel jæger udgør hovedparten af de samlede omkostninger.
Bestand og status
Ifølge IUCN er Kirk’s dik-dik klassificeret som Least Concern. Bestanden vurderes stabil i store dele af udbredelsesområdet i Østafrika.







