En jagtfredning rettede den Nordamerikanske alligatorbestand op, og alligator er nu jagtbar i stadig flere stater
Af Redaktionen
I første halvdel af 1800-tallet var der mange af dem, vel sagtens op imod 70 millioner. Med repeterriflens indmarch blev nordamerikansk bison imidlertid overudnyttet groft, og var på randen af udryddelse, da den omsider blev jagtfredet. Men da bestanden havde genvundet fodfæstet – uden sammenligning med fortidens volumen – så åbnedes for en stærkt begrænset jagt efter forsigtighedsprincippet (wise use).
Drager i sumpen
Den nordamerikanske alligator har været igennem en udvikling, der til forveksling ligner denne – blot i et kortere forløb. De tidligste beretninger om hvide menneskers møde med alligatoren er fra spanierne, da de med Christoffer Columbus i spidsen i 1500-tallet stødte på “dragerne” i sumpene i Florida.
Men bortset fra, at spanierne hurtigt fandt ud af, at “El Lagarto” var skudstærk over for den tids skydevåben, så skal tiden skrues frem til 1920’erne, før den udvikling der kendes fra nordamerikansk bison, tager sin begyndelse for Alligator missisippiensis. I 1920’erne kom sko, støvler, tasker, tegnebøger, bælter og livremme af alligatorskind nemlig på mode. Og Ifølge BigGameHunt.net skønnes det, at der i de brølende 20’ere blev dræbt over 200.000 alligatorer alene i Florida.
I 1943 faldt udbyttet til 10.000. Forinden var alligatoren forsvundet fra Alabama allerede i 1941. Også i Louisiana var fortidsdyret på tilbagetog. Og i 1961 var bestanden så langt nede, at Louisiana Department of Wildlife and Fisheries Sources drejede nøglen om for alligatorjagt. Flere andre af “alligatorstaterne, der foruden Florida, Alabama og Louisiana tæller Arkansas, North Carolina, South Carolina, Georgia, Missisipi, Oklahoma og Texas, fulgte efter. Og i 1967 satte forbundsregeringen alligator på listen over truede dyrearter og indførte fuld beskyttelse af den overalt i USA.
Hurtig reaktion
Bestanden reagerede hurtigt på fredningen. Fra at have været helt eller næsten udryddet blev alligator snart en “pest” i nogle stater. Allerede i 1972 åbnede Louisiana derfor op for 13 dages licensjagt. I 1979 blev jagtzonen udvidet, og i 1981 blev hele Louisiana åbnet for jagt og fangst af alligatorer. Andre stater fulgte efter. I 1987 blev alligator fjernet fra den nationale liste over truede dyrearter. Og i 2005 åbnede Missisipi for alligatorjagt. I 2006 og 2007 føjede Georgia og Arkansas sig til, ligesom alligator blev jagtbar i Florida og Texas.
I Florida kan fortidsdyret også jages i specifikke zoner om natten, hvor de er lette at registrere, fordi øjnene fremstår som klare røde pletter, når de lyses op med spotlight og udpeger det punkt, hvor kuglen skal placeres.
Alligatorerne jages med riffel og pistol, bue og pil, harpun, fanges på kroge, lokket til med bait og dræbes med et øksehug mellem øjnene. Krogefangede alligatorer fanges endda af med blot kaliber .22, som er tilstrækkelig på kloshold.
Mange outfittere
I kølvandet på genåbningen af jagten og fangsten af alligatorer er outfittere, der tilbyder guidet alligatorjagt, skudt op som paddehatte. Alligatorjagt er blevet en hot sag – også økonomisk. På salg af skind og kød tjente jægere alene i Louisiana i 2006 mellem 8 og 14 millioner USD.
Sideløbende med jagten/fangsten i Guds frie natur er alligatorer genstand for farming, og når indtægten fra salget af skind og kød herfra lægges til, så skønner Louisiana Fur and Alligator Advisory Council, at den totale indtjening på alligatorskind og kød oversteg 33 millioner USD.
Alene i Louisiana giver staten hvert år nu lodsejere med enemærker i de utilgængelige sumpe, hvor alligatorerne lever, licenser til 35.000 alligatorer.
Lodsejerne må bruge det nævnte antal “tags” selv eller tillade andre – fx trofæjægere – at gøre det. Udover at jage alligatorer på alskens måder indsamler outfitters og jægere alligatoræg for statslige myndigheder med henblik på udrugning og senere udsætning af unge alligatorer i naturen.
En velvoksen sag
Alligatoren kan blive over 50 år gammel, overstige 14 fod (cirka 4,27 meter) i længden og veje over 1.000 pounds (godt 452 kg). Desuagtet, så skulle der i Florida tidligt i det 20. århundrede være skudt/fanget en alligator på 19 fod og 2 inches.
Eksperter betvivler dog rigtigheden af dette og henholder sig til, at den længste kendte fangede/skudte alligator målte 17 fod og 5 inches (cirka 5,30 meter). Alligatorens frygtindgydende udseende skal tages bogstaveligt. Det fortidslignende dyr tager let et bytte, som fx en whitetail hjort.
Mennesker bliver også jævnligt angrebet, og mens nogle slipper med skrækken og alvorlige læsioner efter at have været i nærkontakt med alligatorers tandsæt, så dræbes andre mennesker hvert år af dem. Dette er da også årsagen til, at mange mennesker især i kystzonen betragter alligatoren som et afskyeligt skadedyr, der burde udryddes. Men heldigvis for alligatorerne, så lever de fortrinsvis i utilgængelige sumpområder, hvor de ganske vist kan nås af sejlende jægere/fangstmænd, men hvor de med licensjagt efter wise use-princippet også er sikret en fortsat platform i den nordamerikanske fauna.