Det er med stor tilfredshed, at foreningen nu kan meddele, at “Jagttegnslærerforeningen i Danmark” er blevet skabt …
PRESSEMEDDELELSE
Foreningens formål er at støtte medlemmerne i forbindelse med deres udfordringer og med uddannelsen af nye jægere i øvrigt.
Endvidere er det foreningens formål, at medvirke til en relevant og respektabel uddannelse af jægere, for derved at styrke og sikre jagtens omdømme og respekt i Danmark.
Alle, der af Naturstyrelsen er godkendt jagttegnsunderviser, kan optages som medlem af foreningen.
I alt 62 undervisere havde lagt vejen forbi til “Østjysk Huntingcenter”, hvor den stiftende generalforsamling blev afholdt.
Bestyrelsen består nu af 7 medlemmer med adresser jævnt fordelt ud over hele landet. De forskellige kursustyper er alle repræsenteret i bestyrelsen.
Formandsposten gik til Aage Smedegaard, som også er initiativtager til foreningen.
Aage Smedegaard fortæller, at han har været i kontakt med 177 undervisere, som ønsker at få tilsendt referat og vedtægter efter mødet, for derefter at overveje deres indmeldelse.
Foreningen vil søge indflydelse på alle områder, der omhandler uddannelsen af de nye jægere. Foreningen har sin berettigelse, da de som undervisere bærer kimen til jagtens fremtid.
Fra den stiftende generalforsamling i Østjysk Huntingcenter.




