Jagttræ.dk udvider med eget savværk og bredere produktsortimentet

Af Netnatur

Annonce:

Jagttræ.dk udvider

Niels Peter Andersen, fra Jagttræ.dk kan snart fejre 10 år som leverandør af jagttårne og -stiger.

I de seneste år er det dog for alvor gået stærkt for Niels Peter Andersen, der er firmaets stifter og indehaver.

Udover etablering af eget savværk er jagttræ.dk også udvidet med flere nye produkter og helt nye produktserie.

Hos Jagttræ.dk markedsføres der nu en lang række produkter ud over jagtstiger og jagttårne, som var omdrejningspunkter, da virksomheden i sin tid blev stiftet.

I dag er sortimentet udvidet med shelters, bålhytter, overdækkede bænke og meget mere. Nu tilbydes der ikke kun produkter til jægeren, men produkter som hele familien kan få glæde af.

Dertil har virksomheden i stigende grad målrettet sine produkter, så der altid er plads til at tilpasse de enkelte opgaver efter kundernes ønsker og behov.

– Vi kan faktisk udføre de fleste opgaver, som kunderne efterspørger, oplyser Niels Peter, der tilføjer, at han efter etablering med eget savværk også har fået en ansat i firmaet, så der nu er to fuldtidsansatte i Jagttræ.dk

– I dag får vi rigtig mange  bestillingsopgaver. Ikke mindst, da alle vores produkter naturligvis også kan justeres i forhold til konkrete ønsker og særlige behov.

Krav til træ

Jagttræ.dk har gjort det til en mærkesag at arbejde med ubehandlet kvalitetstræ, i træsorter som er velegnet til udendørs anvendelse.

– Vi anvender primært europæisk lærk, douglasgran og egetræ til vores produktion. Træet som vi skærer på savværket, køber vi i Danmark og helst så lokalt som muligt. Egetræ anvender vi til de produkter som er meget vejrudsatte eller til produkter som står i direkte jordkontakt.

Stort outdoor perspektiv

Jagttræ er – som navnet antyder – rettet meget mod jagtrelaterede produkter. Det er det stadigvæk. På hjemmesiden er det en del forskellige skjul og skydetårne.

Men ifølge stifteren af firmaet er der i dag flere bestillinger fra kunder, der ikke er knyttet til jagt miljøet. Faktisk udgør de mere end jægerne …

 

– Omkring 2/3 af vores produktion er i dag rettet mod alt fra børnehaver til privatpersoner, der efterspørger shelters, bålhytter, bænkesæt, skraldespandsskjulere etc.

Netnatur: Hvilke produkter efterspørger jægerne i stigende grad?

– Den bedst sælgende model er anstandstårnene, der fås med tag som standard og i en størrelse på helt op til 5 meters højde, optil platformen. Det er store og solide tårne, som er besværlige at håndtere. Her har vi erfaret at vores levering og monteringsservice er helt afgørende for et tilfredsstillende resultat og derfor vender kunderne tilbage gang på gang.

– Vi sælger stadig rigtig mange drivjagtstårne, selvom det er mit indtryk, at markedet for den del, er ved at være mættet. Den populære drivjagtsmodel er også anvendelig som almindeligt jagttårn til f.eks. bukkejagt eller anstandsjagt om efteråret.

– Et andet produkt som er meget populært blandt jægerne, er vores sammenklappelige jagtstige-model. Den er nem at transportere rundt i terrænet på en trailer og kan sættes op uden brug af værktøj.

– Har man et større jagtrevir kan man på en enkel rundtur medbringe f.eks. 10 sammenklappede jagtstiger på en boogietrailer. Er man to mand om opgaven, kan man i løbet af kort tid opsætte 10 flytbare jagtstiger, der i øvrigt er så store, at der er plads til to personer i tårnet.

Sidst nævnte kan for Niels Peter måske snart blive aktuelt, da han ikke blot har bosat sig i Thy og etableret eget savværk. Han er også blevet far og med sin bosættelse i et af landets mest berømte områder for hjortevildt, fuglevildt og vidstrakt natur er et jagt- og oplevelsestårn med plads til to et godt sted når dagen går på hæld og naturen for alvor begynder at vågne.

Læs mere på jagt-træ.dk

KORT OM OPSTART AF JAGTTRÆ:

Jagttrae.dk er grundlagt i december 2014 og ejes og drives af Niels Peter Andersen, som er uddannet Skov- og naturteknikker og Skov- og landskabsingeniør.

-Som jæger har jeg anvendt forskellige typer skydetårne, og i min toårige elevtid i Tyskland fremstillede jeg et større antal hochsitze, hochstande og ansitzleitere. Det blev jeg bidt af, og jeg så en mulighed for at kunne tilbyde danske jægere moderne, sikre og funktionelle jagtårne og stiger. Målet med virksomheden er at højne standarden og sikkerheden indenfor jagttårne og skydestiger, så man med produkterne får fornøjelse af dem i rigtig mange år.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!