Af Redaktionen
Her i løbet januar begynder vi så småt at kunne mærke, at lyset tiltager dag for dag.
Det er også noget, som sætter gang i de spæde forårsfornemmelser hos rævene, som især parrer sig i løbet af årets første to måneder. I jægersproget siger man, at rævene “roller”.
Læs også:
I januar sker det af og til at ræve, der ellers foretrækker døgnets mørke timer, eksponerer sig midt på dagen.
Udfordrende jagt
Rævejægere udstyret med tålmodighed og evt. lokkekald, har navnlig i januar udsigt til enestående og udfordrende jagt på en af landets smukkeste vildtarter.
Læs mere på:
netnatur.dk/RIFFELJAGT
Hanræven følger efter hunnen i flere uger, mens han tålmodigt venter på, at hun er parat til at parre sig.
Ræve (Vulpes vulpes) er kendt for deres sky natur og tilpasningsevne, men deres parringstid afslører også spændende aspekter af deres liv, da de ses oftere i døgneste lyse timer. Parringssæsonen for ræve finder typisk sted i januar og februar.
I denne periode markerer rævene sig hyppigere med duftspor. Hunrævene eller tæverævene er i løbetid i kun få dage, hvilket gør timingen afgørende for succesfuld parring.
Efter parringen varer drægtigheden omkring 52 dage. Hunræven føder typisk mellem tre og seks hvalpe i marts eller april, som opdrages i en grav under jorden eller ved udnyttelse af eksisterende skjulesteder.