De sidste gange jeg havde kørt hjem fra det stykke jeg plejede at jage på, havde jeg set ham her hoppe rundt ude i marken, ikke langt fra gården derhjemme
Dato: 18-06-2011
Lokation: Øster Hassing Kær
De sidste gange jeg havde kørt hjem fra det stykke jeg plejede at jage på, havde jeg set ham her hoppe rundt ude i marken, ikke langt fra gården derhjemme.
Da dagen så kom hvor vinden endelig var østlig, skulle han prøves. Efter at have siddet i stigen i regnvejr i ca. 25 – 30 min. fik jeg øje på ham ude i hjørnet af marken, måske 150 meter væk.
Jeg gav et par piv med bukkekaldet og hans interesse blev hurtigt skærpet. Han begyndte målrettet at bevæge sig ned imod mig og da han var omkring 50 meter væk, stoppede jeg bukkekaldet i lommen og brugte det der, for at det ikke skulle være for højt.
Inden længe stod han 18 meter fra mig og jeg trak forsigtigt buen. Han drejede sig lidt og pilen gik af. Ren bladpil, han spurter ind i læbæltet og forender efter ca. 30 meter.