Den antilopelignende okse kaldet saola er så sjælden, at den ikke er blevet set i naturen siden 2013 – spørgsmålet er om den er helt udryddet
Kan den mytiske saola reddes fra udrydelse
Af Redaktionen Foto: WWF
Den mytiske saola, også kaldet den asiatiske enhjørning, er et af verdens mest truede pattedyr. Nu har forskere for første gang kortlagt dens gener, hvilket kan vise sig afgørende i kampen for at redde den – hvis altså den ikke allerede er uddød.
Det oplyser Københavns Universitet …
Den antilopelignende okse saola (Pseudoryx nghetinhensis) er så sjælden, at den ikke er blevet set i naturen siden 2013. Den lever udelukkende i de svært tilgængelige skove i Annamite-bjergene, der strækker sig gennem Vietnam og Laos. Her har den siden sin opdagelse i 1992 været omgærdet af mystik og frygt for snarlig udryddelse.
Nu har et internationalt forskerhold, med deltagelse af Københavns Universitet, analyseret det komplette arvemateriale fra 26 saolaer – en milepæl i forståelsen af artens historie og overlevelseschancer. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.
“Lige nu kan vi hverken bevise eller afvise, at den stadig findes. Men med ny viden om dens genom har vi fået nogle vigtige redskaber, der kan hjælpe os med at finde den – og potentielt redde den,” siger lektor Rasmus Heller fra Biologisk Institut, Københavns Universitet.
LÆS også: Saola fotograferet for første gang i dette århundrede
Genetisk nøgleresultat: to populationer
Ved hjælp af DNA-fragmenter fra gamle kranier fundet i jægeres hytter har forskerne lavet en fuld genetisk kortlægning, som afslører, at saolaen består af to genetisk forskellige populationer. De har været adskilt i 5.000–20.000 år – en nyhed, der kan få afgørende betydning for bevaringsarbejdet.
“De to grupper har mistet forskellige dele af deres genetiske variation. Det betyder, at hvis man blander dem, kan de kompensere for hinandens tab,” Det forklarer Genis Garcia Erill, førsteforfatter på studiet.
Den samlede bestand har ifølge forskerne ikke været over 5.000 individer de sidste 10.000 år. I dag vurderer IUCN, at der formentlig kun er færre end 100 individer tilbage – hvis nogen overhovedet.
Fangenskab kan være nøglen til overlevelse
Forskerne har regnet på forskellige scenarier og vurderer, at saolaens bedste chance for overlevelse ligger i et avlsprogram med mindst 12 individer – og helst en blanding af de to genetiske grupper. Sådanne programmer har tidligere haft succes med andre truede arter.
Men ét er at planlægge et avlsprogram – noget helt andet er at finde de dyr, det kræver.
“Vi har ledt i årtier, og det bliver kun sværere. Men nu har vi hele saolaens genom, og det gør det muligt at bruge avanceret teknologi til at lede efter DNA-spor i jord, vand og blodigler med større præcision,” siger Rasmus Heller.
Hvad hvis den allerede er væk?
Skulle det vise sig, at saolaen alligevel er forsvundet fra klodens overflade, kan forskningen alligevel vise sig nyttig. I takt med at ideen om genetisk “de-extinction” vinder frem, kan den nye viden være med til at danne grundlaget for en genetisk rekonstruktion af arten.
“Vores data kan i fremtiden være helt centrale, hvis man forsøger at bringe saolaen tilbage med genteknologi. Vi har kortlagt variationer, som man ellers aldrig ville kunne finde,” siger Rasmus Heller.
En evolutionær enspænder
Saolaen er evolutionært enestående. Den sidder på en 12–15 millioner år gammel gren af livets træ og har ingen nulevende nære slægtninge. Dens forsvinden ville derfor ikke kun være tabet af et dyr – men af en hel evolutionær linje.
Kort om saolaen
Saolaen blev første gang opdaget af videnskaben i 1992. Den danske DNA-forsker Peter Arctander spillede en vigtig rolle i artens beskrivelse. Ifølge IUCN er den blandt de mest truede pattedyr i verden.
