Kloden er havnet i luksusfælde og rapport peger på overforbrug i Vesten, mens Afrika balancerer mellem “indtægter og udgifter”
KLIK og læs mere om SKOVBRUG
Af Redaktionen
Overforbrug og overbefolkning. Det er roden til meget ondt og mange af klodens allerstørste udfordringer bunder her.
Men hvis man hører til dem, der tror, at det primært er den tredje viden, der halter bagefter og endnu ikke har formået at skabe balance mellem “indtægter og udgifter” tager man fejl.
I følge ny rapport fra Global Footprint Network peger flaskehalsen i langt højere grad på den vestlige verden og ikke mindst på Danmark.
Skulle alle leve som vi danskere, skulle vi have fire kloder at boltre os på for at leve bæredygtigt. Men vi har kun en.
Det påpeger WWF, Verdensnaturfonden, der blandt flere andre NGO’er har kommenteret den nye rapport.
End ikke Kina og Indien er i nærheden af vores overforbrug, konkluderes det i rapporten.
De to store lande er først lige tippet over på den den forkerte side. I dag bruger de også mere end de kan nå at producere.
Afrika derimod lever trods stor tilvækst i befolkningen stadig i balance med kontinentets produktion.
Samlet set ser det dog skidt ud, hvis der skal være harmoni mellem indtægter og udgifter. I dag, mandag d. 29. juli 2019, er kassen nemlig tom. Vores produktion for dette år er brugt op.
Forskere fra Global Footprint Network har bl.a beregnet, at vi nu har brugt det træ og fanget de fisk, som kloden kan nå at producere på et år.
Earth Overshoot Day
I den nye rapport kaldet “Earth Overshoot Day”, påpeges det, at skæringsdatoen falder tre dage tidligere end sidste år.
Det betyder, at vi i stigende grad overbelaster kloden med de konsekvenser, som det kan få for den langsigtede produktion af bl. a. træ og fisk.
Dermed er vores samlede livsstil blevet mindre bæredygtig og verdens 7,7 milliarder mennesker fortsætter med at bruge flere ressourcer end kloden kan nå at genskabe.
Havde kloden været en privatøkonomi, havde bankerne lukket kontoen for længst. Især da rapporten påpeger, at overforbruget ikke er en undtagelsestidtilstand. Det er en tendens, der har præget udvikligen i mere end 50 år.
Kloden havnet i Luksusfælden
Dermed er situationen lige til TV-programmet Luksusfælden, der udstiller borgere, der er havnet i håbløs gæld, da de over en længere periode har levet over evne på lånte penge.
Den slags får jo en ende. Før eller siden slipper kreditværdigheden op.
Men når det gælder kloden, og de mennekser, der ifølge traditionel vestlig tankegang er sat til at forvalte den, er overforbruget uden konsekvenser. Ihvertfald så længe vi kan spise af egenkapitalen.
Klodens kreditvurdering
Inden for privat- og enhversøkonomi må man kreditvurderes, hvis man vil låne og bruge penge, som man ikke har har.
I den overordnede forvaltning af klodens ressourcer er der nu også indført en slags kreditvurdering og i følge Global Footprint Network ser det ikke godt ud.
Endnu har den skræmmende kreditvurderingen dog ikke været i stand til at bremse udviklingen. Vi bruger stadig mere end jorden kan producere og i år ramte vi muren og skæringsdatoen d. 29. juli.
Resten af året må vi leve at det, som vi i princippet ikke har.
KLIK og læs mere om plastik bl.a. i verdenshavene