Vidste du, at labrador retriever er klogere end f.eks ruhåret hønsehund, men at labrador alligevel ikke er den smarteste blandt jagthunde. Det viser rangering af jagthunderacers intelligens
Af Redaktionen
Hvor klog er en hund egentlig? Det spørgsmål har været vendt mange gange, men så længe der ikke er fuldstændig klarhed over begrebet intelligens indenfor vores egen race, kan man diskutere, om det overhovedet giver mening at tale om hundens evne til at tænke og reagere ”intelligent”
Hundepsykologer mener dog, at intelligens kan måles på hvor gode hundene er til at løse opgaver, modtage ordrer eller være sociale.
Læs også: Family dogs Intelligence
Dette har fået hundepsykologen Stanley Coren til at udgive bogen The Intelligence of Dogs som på baggrund af interviews med hundetrænere kommer frem til en rangering af 199 hunderaces intelligens.
Læs også: Intelligence-Dogs-Thoughts-Emotions-Companions
Lydighed som parameter
Stanley Coren har set på, hvor lydige hunde er og har anvendt dette som parameter for, hvor intelligente de er. Hundepsykologen påpeger, at hundetrænerne i undersøgelsen var overraskende enige, selv om det understreges, at de enkelte hunde naturligvis kan trænes op til et højere lydighedsniveau, end det som fremgår af testen.
Coren valgte at inddele hundene i seks grupper, alt efter hvor mange gange en kommando skulle gentages, før den var lært, og hvor ofte hunden herefter adlød, når kommandoen blev givet.
Evnen til at samarbejde, være social og modtage en ordre er væsentlige egenskaber hos en velfungerende jagthund og herunder listes de hunderacer, som typisk anvendes til jagt i de seks grupper.
Desuden bedes man bemærke kommentar til listen nederst i denne artikel.
Gruppe 1:
Kommando lært efter højst fem forsøg, og hunden adlyder mindst 95 procent af de gange, kommandoen bliver givet.
- Golden retriever
- Labrador
Gruppe 2:
Kommando lært efter 5 til 15 forsøg, og hunden adlyder ca. 85 procent af de gange, kommandoen bliver givet.
- Engelsk Springer Spaniel
- Tysk korthåret hønsehund
- Flat-coated retriever, Cockerspaniel,
- Breton
- Nova Scotia duck tolling retriever
- Weimaraner
- Irsk vandspaniel
- Vizsla
Gruppe 3:
Kommando lært efter 15 til 25 forsøg, og hunden adlyder ca. 70 procent af de gange, kommandoen bliver givet.
- Chesapeake Bay retriever,
- Field spaniel, Gordon setter, Irsk setter
- Norsk Elghund
Gruppe 4:
Kommando lært efter 25 til 40 forsøg, og hunden adlyder ca. 50 procent af de gange, kommandoen bliver givet.
- Curly coated retriever,
- Finsk Spids, Pointer
- Cavalier King Charles spaniel, Ruhåret hønsehund, Amerikansk vandspaniel
- Tibetansk spaniel, Engelsk foxhound, Otterhound, Amerikansk foxhound, Parson Russel-terrier, Ruhåret Pointing Griffon
- Skotsk hjortehund
- Gravhund,
- Ruhåret foxterrier
- Welsh-terrier, Irsk terrier
Gruppe 5:
Kommando lært efter 40 til 80 forsøg, og hunden adlyder ca. 40 procent af de gange, kommandoen bliver givet.
Ingen jagthunde
Gruppe 6:
Kommando måske lært efter minimum 100 forsøg, og hunden adlyder ca. 30 procent af de gange, kommandoen bliver givet.
Ingen jagthunde
Kommentar
Ingen af de jagthunderacer, som typisk anvendes til jagt i Danmark placerede hundepsykologen i kategori 5 og 6, som altså skulle være kategorierne for hunde med lavere intelligens.
I den oprindelige liste indgår dog f.eks. den afghanske mynde. Mynderne og nogle af de andre hunderacer, som er avlet til at løse opgaver på eget initiativ, scorer ikke højt på intelligentlisten. Det gælder f.eks. drivende hunde og gravhunde.
Men at det ikke kræver intelligens at udrede et spor eller tilgå en ræv strategisk korrekt, er nok en tilsnigelse.
Derfor kan det ikke udelukkes, at nogle af de lavt rangerende hunde er selvstændige og mindre lydige fremfor ligefrem mindre intelligente.
Vi skal trods alt ikke så langt tilbage i tiden før vi i udpræget grad forbandt intelligens hos mennesker med matematisk intelligens. Med tiden er begrebet blevet mere flydende og man taler i dag om mange forskellige former for intelligens. Ligeledes bliver men mere og mere bevist om, at måling af intelligens favoriserer personer fra bestemte kulturer og individuelle sociale baggrunde.
Man kan godt forestille sig, at en anden rangering end lydighed, som i udpræget grad favoriserer hunderacer, som elsker at please deres fører, havde givet et andet resultat i rangeringen af hunderacernes intelligens.