Kim Parking beretter om buejagt på dansk kaninø med en særlig gæst, som forfatteren har valgt at give fem stjerner for en helt speciel og kreativ jagtsituation
Når man smager på ordet “kaninjagt”, kildrer det ikke lige de rigtige steder hos mange jægere, der er mere tilbøjelige til at gå efter hjortevildt og udsigten til et trofæ på væggen.
Kaninjagt er heller ikke en jagtform, man finder overalt. I Danmark er det kun forbeholdt få steder, typisk på små øer ved Vadehavet og i Kattegat. Men på øen Endelave, som ligger lige øst for Samsø, har man gjort øens kaniner og jagten på dem til en helt særlig attraktion og tradition.
Kaninerne må jages fra 1. november til 31. januar. Dog har mange af bønderne tilladelse til regulering tidligere på året.
Specielt buejægere føler sig draget til øen og valfarter dertil årligt for at skyde den lille grå “lækkerbidsken”. FADB (Foreningen af Danske Buejægere) havde igen i år samlet en håndfuld buejægere samt én særlig gæst med det formål at lave et festmåltid ud af kaniner.
Fra Hurup til Hellerup
Adam Price og artikel-forfatter Kim Parking med nedlagt kanin fra Endelave, hvor buejægerne typisk nedlægger kaniner med “blunt” eller skærende spidser.
De glade buejægere bestod af en geografisk sammensat gruppe af sjæle, der strakte sig fra Thy over Sønderjylland til Midtsjælland og Whiskybæltet – en sandt spændende samling. Dette i sig selv var en oplevelse; at snakke og hygge på tværs af geografisk oprindelse og social status. Her var vi, alle ni, med ét mål: at fylde gryden til lørdag aften.
I august ’23 inviterede jeg, efter et interview, Adam Price med, når FADB skulle på kaninjagt. I år lykkedes det; Adam takkede ja til at deltage. Da jeg var kontakten og skribent, fik jeg også lov til at komme med som “det tynde øl” og på en “forlomme”.
Det var naturligvis med en vis ængstelse, at jeg skulle bo i hus med en af Danmarks største manuskriptforfattere og tv-darlings. Men da Adam insisterede på at stå for maden lørdag aften, var der ingen vej tilbage.
Adam Price kræver næppe nogen nærmere præsentation, men til dem, der ikke lige ser TV, kan det nævnes, at han står bag tv-serier som *Borgen*, *Nikolaj og Julie*, Netflix’ *Ragnarok* og mange flere. Derudover er han kendt fra duoen *Spise med Price*.
Nu har alle gode jagthistorier deres eget liv med lyspunkter, god mad og sjove hændelser, og denne historie, kære læser, er ikke anderledes.
En god start
Fredag morgen mødtes vi ved færgen. Alle havde været tidligt oppe, så kaffen og rundstykket på færgen var yderst velkomment.
Ved ankomsten til Endelave kørte vi direkte til et lækkert hus, hvor vi kunne pakke madvarer og ingredienser ud og forberede os på et forhåbentligt gastronomisk højdepunkt lørdag aften.
Jeg kan ikke sige, at jeg ikke var nervøs. Nu havde vi arrangeret Adam Price til at lave kaniner til aftensmad. Så vi skulle levere „Snurre Snup” til gryderne og undgå at ende som „Elmer Fjot”.
Pilene blev klargjort med de forskellige jagtspidser, som hver jæger foretrak. På småvildt som kanin er alle spidser (eller broadheads) lovlige, så længe de overholder de generelle krav til skære- eller slagdiameter.
Fredag ved solnedgang lå der fire kaniner på paraden, hvoraf den ene var Adam Prices første nedlagte kanin med buen. Et stort tillykke herfra! Adam var tydeligt begejstret: “Det her var spændende.”
Om aftenen spiste vi hjemmelavet lasagne og udvekslede oplevelser og holdninger til jagtspidser, blunts og taktik. Alle var optimistiske – men …
“What’s up, doc?”
Lørdag morgen gik vi på pladserne igen. Kaninerne pilede rundt om fødderne på os, da vi gik ud; det lovede godt. Men da solen stod op, blev kaninerne nede i hullerne og grinede af os. Nu fik vi sved på panden. Skulle vi til at spise lasagnerester? Sidste skud i bøssen ville blive lørdag eftermiddag.
Lad mig indskyde, at jeg over flere dage havde handlet ind til en ret, Adam havde lovet at lave. En ret, han også havde lavet til Prins Henrik på slottet i Frankrig: “Kanin i vin”. Adams menu var yderst afhængig af, at vi havde kaniner på paraden, og vi havde kun fire.
Heldigvis gik det meget bedre lørdag eftermiddag. Vi kom i mål med hele ni kaniner til gryden.
“Kokken og jomfruen” og fem stjerner
En jæger ved navn Peter tog to kaniner med en langbue og fik det filmet til sin YouTube-kanal. En yngre og ny buejæger fik nedlagt sit første stykke vildt med buen i form af en fed kanin. Tillykke!
Adam Price fik også nedlagt en kanin mere, men den nåede at komme ned i sit hul, lige før den forendte – en oplevelse, man desværre støder på fra tid til anden. Adam stirrede ned i hullet og kunne se kaninen en meter nede.
Hvor de fleste af os nok havde indset, at kaninen var mistet, nægtede Adam at give op.
Han gik de 4-500 meter tilbage til huset for at finde “noget” til at rage kaninen op med.
Efter forgæves forsøg endte han i billardstuen. Der fangede hans blik billardjomfruen – en kø med en plastikhylde for enden. Turen gik tilbage til kaninhullet med jomfruen under armen, og kaninen blev hentet op.
Der skal gives fem stjerner for den jagtetiske moral og holdningen til, at alt nedlagt vildt skal bringes hjem. Og fem stjerner for kreativiteten!
Klar til festmåltidet
Hjemme i køkkenet begyndte vi at gøre klar til et festmåltid. Æbler blev skrællet til desserten, og kartoflerne blev gjort klar til mos. Kaninerne blev pelset og skåret ud i lår og ryg, hvorefter Adam begyndte at stege dem.
Vi skal undlade at gennemgå alle processerne, men her link til opskrifterne.
Vinen, der blev valgt til maden, havde jeg fået vejledning til af “Vild med Vin” i Kolding. Valget faldt på en fransk Bourgogne, da Adam havde foreslået Pinot Noir. Valget viste sig at være yderst tilfredsstillende.
Se video nederst i artikel
Rundt om bordet var stemningen høj, og buejægerne udvekslede historier og snakkede på kryds og tværs.
Maden var fantastisk, og alle var enige om, at vi aldrig havde fået så mør og lækker kanin før. Rødvinen var som fløjl, og den halvtørre Tawny til desserten passede perfekt. Det var en aften, som ingen af os glemmer.
Jagten og weekenden som helhed betragtede vi som en succes – også dem af os, der ikke lige fik kanin på pilen.
Det var mit andet møde med Adam Price, og jeg tør godt sige, at det endnu engang var en fornøjelse. I dette selskab så ingen af os en manuskriptforfatter eller tv-entertainer, men en medjæger.
Så det var med en god og lun fornemmelse i maven, at vi kørte til færgen søndag. Lad os se, om ikke vi kommer tilbage næste år.
Indtil da siger vi: “Husk at bruge masser af smør!”
