Jammerbugt Kommune afsætter nu penge på budgettet til bekæmpelse af katte, da problemet nu er blevet for omfattende …
Af Redaktionen
Kommunen modtager hver uge mindst én klage over herreløse katte, og nu vil kommunen problemet til livs. Det fortæller Jens Christian Golding (S) til DR.dk:
– Det er blevet et stort problem her i Jammerbugt Kommune med katte, som løber overalt. Derfor er vi nødt til at gøre en indsats.
Kommunen har foreløbigt afsat 80.000 kroner årligt i tre år til formålet, og det glæder Therese Wilbert ved Kattens Værn.
– Det betyder meget. Kommunen sender et signal til deres borgere om, at de tager det her seriøst, og de synes, det er et problem, at de her katte går rundt og ikke har ordentlig levevilkår.
Hvis en borger selv ringer til Kattens Værn, så skal man faktisk betale for at få katten fjernet, da der jo skal afregnes for evt. vaccination eller aflivning.