Krokodillen har været fredet siden først i halvfjerdserne i Australien, og bestanden har derfor været i en jævnt opadgående kurve siden …
Af Redaktionen
Hvad der også er gået opad, er antallet af krokodilleangreb. Ved den seneste episode blev en 26-årig ung mand dræbt af en krokodille, da han trodsede alle advarsler og svømmede over en flod.
Han blev taget af en stor krokodille for øjnene af alle sine venner, som var samlet for at fejre en fødselsdagsfest.
Krokodillen er senere blev skudt af myndighederne i Northeren Territory, hvor episoden fandt sted. Langs floden regner man med, at der er mindst én stor krokodille for hver kilometer.
Saltvandskrokodillerne er de farligste for mennesker – blandt andet i kraft af deres størrelse, som kan være op til syv meter og de kan have en vægt på op mod et ton.
Fyns.dk beretter, at i det nordlige Australien blev en niårig dreng taget af en fire meter lang krokodille i december sidste år, og igen i januar i år forsvandt en syvårig pige – begge blev taget under en svømmetur!